Alevisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tilføjelser |
Romeris (diskussion | bidrag) |
||
Linje 73:
Det generelt herskende syn på alevismens historie, peger på [[Haji Bektash al-Wali]] (1209-1271) som grundlæggeren af alevismen. [[Haji Bektash al-Wali|Haji Bektash]] har lagt navn til [[sufi]]-ordenen [[Bektashi|bektashiyya]]. På grund af de mange ligheder og meget tætte forbindelser mellem alevismen og [[Bektashi|bektashiyya]]-ordenen, bliver alevismen i dag ofte omtalt som alevi-bektashisme.
Den historisk tidligste direkte forbindelse til alevismen, findes dog 200 år tidligere end [[Haji Bektash al-Wali|Haji Bektash]], nemlig hos [[Wafaiyya|wafai]]-ordenen fra 1000-tallet. Ordenen har fået sit navn efter [[Abu'l Wafa al-Kurdi|Taj al-Arifîn as-Sayyid Abu al-Wafa]] (1026-1107), som var efterkommer af [[Imam#Shia|Imam]] [[Ali]] i 13. generation. Tilhængerne af ordren var hovedsageligt udbredt i området omkring [[Irak]] og [[Syrien]]. [[Abu'l Wafa al-Kurdi|Abu al-Wafa]] rejste rundt i store dele af mellemøsten, bl.a. også til [[Bukhara]] i det nuværende [[Usbekistan]], hvor han delte siden viden med lærde muslimer.
Line 82 ⟶ 81:
[[Haji Bektash al-Wali|Haji Bektash]] siges at være blevet oplært af [[Luqman Perende]], som var 7. generationsefterkommer af [[Abu'l Wafa al-Kurdi|Abu'l Wafa]].
Alevismens nuværende form optræder først i 1500-tallet under navnet [[qizilbash]] ("rød-hoved"). [[Qizilbash]]'ernes tro var en fortsættelse af [[safawiyya]]-ordenen, som havde sit hovedsæde i [[Ardabil]] i [[Iran]]. Deres åndelige og politiske leder var [[Shah Ismail I|Shah Ismail Safawi]] (1487-1524).
Line 93 ⟶ 91:
- deres brug af den skriftlige religiøse kilde, kaldt "Buyruk"
Safaviderriget blev i 1501 grundlagt takket være [[Shah Ismail I|Shah Ismail]]'s loyale [[qizilbash]]-soldater, som anså deres leder som [[Mehdi]].
|