Middeltone: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Linkfix
Tilføjelse af kvintkæden
Linje 1:
'''Middeltone''' er et stemningsprincip, der var populært i [[renæssancen]] og langt op i [[barokken]]. [[Akkord (musik)|Akkord]]ernes vellyd var i højsædet og de store [[terts]]er skulle være så rene som muligt, hvilket skete på bekostning af en forstemt [[kvint]]. Resultatet er meget vellydende akkorder ved [[toneart]]er med få fortegn, hvorimod tonearter med mange fortegn er komplet ubrugelige. Der er tale om et generelt princip for stemning af et instrument, med stor mulighed for variationer, og det er derfor ikke et fastlagt stemningsprincip som fx [[Valotti]]. Alle stemningsprincipper, ikke blot middeltone, benytter en kæde af kvinter og kvarter, hvor det er forstemningen af kvinten og kvarten, der er afgørende for, hvilken stemning der sættes.
 
 
Det er normalt at middeltone tager udgangspunkt i tertsen F-A, men det er ikke noget krav, og stemningen kan tage udgangspunkt i en anden tone end A. Uanset valget af udgangsinterval, vil der maksimalt kunne dannes otte vellydende, store tertser; de resterende fire tertser vil være stærkt forstemte og kan ikke anvendes. Dertil kommer en ulv-kvint. Trods "faldgruberne" var princippet meget udbredt og de problematiske intervaller kom ikke i spil ved musik med højest to fortegn (ved udgangspunkt i F-A).
== Stemning ==
 
Det er normalt at middeltone tager udgangspunkt i tertsen F-A, men det er ikke noget krav, og stemningender kan tage udgangspunkt ibenyttes en anden tonestemmetone end A. Uanset valget af udgangsinterval, vil der maksimalt kunne dannes otte vellydende, store tertser; de resterende fire tertser vil være stærkt forstemte og kan ikke anvendes. Dertil kommer en ulv-kvint. Trods "faldgruberne" var princippet meget udbredt og de problematiske intervaller kom ikke i spil ved musik med højest to fortegn (ved udgangspunkt i F-A).
 
Af de mange muligheder skal et udvalg omtales <ref>The New Groove, bind 18</ref>.
 
* '''1/3-komma middeltone''' har helt ren, lille terts, hvorimod den store terts er lidt mindre end ren. Kvinterne forstemmes ganske meget og stemningen omtales i 1571 som "kraftløs", så det erhar næppe været et ret udbredt stemningsprincip.
 
* '''1/4-komma middeltone''' har helt rene, store tertser. Stemningsprincippet tager udgangspunkt i en stor terts, for eksempel intervallet F-A, der stemmes helt rent. Kæden af kvinter og kvarter F-C-G-D-A dannes og hvert interval forstemmes indtil den store terts er ren. Ved forstemningen vil kvintintervallet støde (svæve, vibrere). Derefter dannes de øvrige toner som kvinter over eller under de fastlagte toner, hvor kvinterne er lige så forstemte som kvinterne i kæden.
Line 13 ⟶ 16:
Som et kuriosum nævnes, at 1/11-komma middeltone giver den velkendte [[ligesvævende]] stemning.
 
At der overhovedet er behov for stemningsprincipper skyldes [[Pytagoras komma]], der kort kan beskrives ved at seks store sekunder ikke danner en oktav. En stor sekund dannes af en opgående kvint og en nedgående kvart, og for at oktaven kan blive ren må mindst et af intervallerne forstemmes. Ved middeltone fordeles fejlen ligeligt over alle kvinterne, og konsekvensen heraf er et særkende for middeltone: allehovedparten af de store sekunder er ens.
 
 
== Teori ==
En væsentlig konsekvens ved middeltone er, at akkordernes toner ikke kan omtydes; det vil for eksempel sige, at tangenten es (skrevet som Eb i kvintrækken herunder) kan benyttes som grundtone i Es-dur, men den er ikke anvendelig som dis (D#) i H-dur. IBegrundelsen barokkenskal blevsøges deti problemkvintrelationerne. søgtMed løstudgangspunkt vedi attertsen deleF tangenten- iA tofastlægges (dis/es)forstemningen af kvinterne F-C-G-D-A, og tilsvarendederefter forstemmes gisde (derøvrige ikkekvinter kunnemed anvendessamme som as)forstemning.
 
:Eb - Bb - F - C - G - D - A - E - H - F# - C# - G# - D#
 
Hvis tertsen F-A stemmes rent så tvinges intervallet til 5/4 = 1,2500. Kaldes kvintens interval for ''K'' vil de fire kvinter danne intervallet ''K''<sup>4</sup> = 5, idet der inkluderes to oktaver ud over tertsen. Følgelig bliver hver kvint på ''K'' = 1,4953. En ren kvint er på 3/2 = 1,5000 så forstemningen er -0,31 %. Dannes hele kæden af 12 kvinter fra Eb til D# findes ''K''<sup>12</sup>/64 = 1,9531 når der ses bort fra 6 oktavspring (derfor division med 2<sup>6</sup> = 64). Oktaven burde være 2/1 = 2,000 så tonen cis (C#) når ikke op på es (Eb); forskellen er med cirka 2,3 % næsten halvdelen af et halvtonetrin, og det kan absolut ikke ignoreres i et musikstykke.
 
I barokken blev det problem søgt løst ved at dele tangenten i to (dis/es), og tilsvarende for gis (der ikke kunne anvendes som as).
 
Tre store tertser skal ideelt danne en oktav, for eksempel C-E-G#-H#, men H# havner ikke der hvor C ligger. Den rene terts er på 1,25 så de tre tertser giver 1,25<sup>3</sup> = 1,9531. Den eneste måde, der kan dannes rene, store tertser på, er ved at ofre den ene af de tre tertser. Benyttes rene tertser for C-E og E-G# tvinges man til at acceptere en groft forstemt terts på G#-H# og tolket som Ab-C forstås hvorfor der ikke kan spilles i Ab-dur. Der kan dannes ialt fire kæder af tre tertser, så der må ofres fire store tertser for at opnå otte rene tertser.
En væsentlig konsekvens ved middeltone er, at akkordernes toner ikke kan omtydes; det vil for eksempel sige, at tangenten es kan benyttes som grundtone i Es-dur, men den er ikke anvendelig som dis i H-dur. I barokken blev det problem søgt løst ved at dele tangenten i to (dis/es), og tilsvarende for gis (der ikke kunne anvendes som as).
 
== Se også ==