'''Habeas corpus''' er et [[juridisk]] princip som er centralt i enhver moderne [[retsstat]]. Der findes ikke et dansk udtryk for habeas corpus. Princippet går ud på at enhver person der er [[fængsel|fængslet]] eller på anden måde frihedsberøvet har ret til, indenfor en rimelig tidshorisont, at få sin sag prøvet ved en [[domstol]]. Dette specifikt hvad angår spørgsmålet om hvorvidt vedkommende skal løslades eller fortsat være frihedsberøvet, og sekundært at blive oplyst om anklagen samt retten til et juridisk forsvar.
== Historie ==
Udtrykket har sin oprindelse i engelsk [[lov]] af [[1679]]. En frihedsberøvet fri borger kunne anmode en højere kongelig domstol om en såkaldt "writ of habeas corpus" (en habeas corpus skrivelse). Denne indeholdt en kongelig ordre om "habeas corpus subiiciendum", lat.: "før kroppen (personen) for retten", underforstået at der skal sørges for at vedkommende kommer for en domstol. Baggrunden var en gennemført praksis hvorunder folk blev sat i fængsel hvor de kunne sidde på ubestemt tid, uden at kende anklagen imod sig og uden at blive stillet for en domstol.
== Grundloven ==
Princippet er også nedfældet i [[Danmarks Riges Grundlov]] (Kap. VII, § 71 stk 3), hvor det står at en anholdt person indenfor 24 timer efter sin anholdelse skal fremstilles for en [[dommer]]. Her skal dommeren afgøre hvorvidt den anholdte skal løslades eller fortsat skal være frihedsberøvet, det såkaldte [[grundlovsforhør]].
