Kulmine: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 85.24.111.129, fjerner ændringer fra Christian Giersing (diskussion | bidrag)
m Fjerner version 3814916 af Christian Giersing (diskussion) - hovsa hovsa hovsa
Linje 9:
 
Fra 1780 har man brudt kul i miner på den nordlige del af [[Suðuroy]], som er [[Færøerne]]s sydligste ø. 1826 eksporteres de første kul til [[Danmark]] og 1901 begynder et [[fransk]] selskab at bryde kul nordvest for [[Tvøroyri]]. Et andet fransk mineselskab får 1932 rettighederne til at bryde kul de næste 50 år og påbegynder et større anlægsarbejde ved Rangabotni nord for Trongísvágur. Særlig under den [[2. verdenskrig]] var kulbrydningen på det nordlige Suðuroy vigtig for den [[færøsk]]e energiforsyning. Både i Rangabotni, [[Fámjin]] og i [[Hvalba]], brød man kul. 1954 kulminerer kulbrydningen på Suðuroy med 13000 tons, og dækker 75 % af kul til de færøske [[husholdning]]er.
 
Fire mænd er i nutiden beskæftiget med at bryde kul i en mine syd for [[Hvalba]]. Minen kan beses ved henvendelse til arbejderne, eller til Suðuroys turistinformation.
 
== Grønlandske kulminer ==
På [[Grønland]] har man udnyttet kulforkomsterne ved [[Diskobugten]] allerede 1782-1833 i Kulbrækkeriet på Disko, det senere ‘Ritenbenk Kulbrud’. Kulbrydning foregik i hele tidsrummet på flere mindre kullag i området, og kun til forsyning af de nærmeste bygder.
I 1905-09 begyndte statens kulbrud ved Qaarsuarsuk på nordsiden af [[Nuussuaq]] at
organisere en mere struktureret brydning på et sted, hvor lokalbefolkningen længe havde indsamlet kul. Denne aktivitet stod på indtil 1924, hvor minen blev flyttet til [[Qullissat]] på østsiden af Disko, og hvor kulminedrift var en realitet de næste 50 år. Qullissat minen blev lukket i 1972 efter talrige år med driftsunderskud.
 
 
Fire mænd er i nutiden beskæftiget med at bryde kul i en mine syd for [[Hvalba]]. Minen kan beses ved henvendelse til arbejderne, eller til Suðuroys turistinformation.