'''Niels Andersen''' ([[28. maj]] [[1826]] i [[Husby]] ved [[Assens]] - [[4. april]] [[1907]]) var en dansk politiker og folketingsmedlem.
Niels Andersen, der ervar Sønsøn af Gaardfæstergårdfæster i Eskør, [[Husby Sogn (Middelfart Kommune)|Husby Sogn]] under Grevskabet [[Grevskabet Wedellsborg]], Anders Nielsen og Mette Marie Pedersdatter og født 28. Majmaj 1826, valgtes i [[1858]] ind i [[Folketinget]] af [[Odense Amt]]s 4. Valgkredsvalgkreds. Under [[Forfatningskampen]] i [[1860'erne|Treserne]] emanciperede han sig med 6 Standsfællerstandsfæller fra [[J.A. Hansen|J. A. Hansens]]s Ledelseledelse. Han blev derfor i [[1866]] slaaetslået i [[Middelfart]], men samme Aarår valgt i [[Odense AmtsAmt]]s 3. Kredskreds. Andersen hørte senere til «[[Mellempartiet»]], men er efter dettes Ophørophør traadttrådt op som en af Venstres[[Venstre]]s mest slagfærdige Modstanderemodstandere. Andersen har vidst selv at erhverve sig gode Kundskaberkundskaber, han harhavde en letstrømmende, om endomend ikke nuanceret, Veltalenhedveltalenhed og som sin herskende Evneevne: en Roro, et Prægpræg af den dannede Mandsmands Selvherredømmeselvherredømme, der kun voxervoksede, alt som Debattensdebattens Bølgerbølger stigesteg. I [[1876]] kostede hans Stillingstilling i Forsvarssagenforsvarssagen ham hans Pladsplads i [[Assens]], men allerede i Jan.januar næsteåret Aarefter valgtes han i Odense Amts 2. Kredskreds ([[Kerteminde|Kjærteminde]]), hvor han stillede op indtil [[1895]]. PaaPå det saglige Omraadeområde hartog Andersen navnlig taget Deldel i Landboreformerneslandboreformernes Behandlingbehandling, og i [[1870]]-[[1871|71]] var han Ordførerordfører i Fæstesagen (den senere Lov af [[9. Martsmarts]] [[1872]]), da J.A. Hansen paapå Grundgrund af en Aftaleaftale med [[Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler|Zytphen-Adeler]] sagde sig fra. At [[Den fynske hovedbane|den fynske Hovedbane]] (Lov af [[10. Martsmarts]] [[1861]]) fik en saaså central Beliggenhedbeliggenhed, skyldes Andersen; den var oprindelig bestemt til at gaagå nord om [[Vissenbjerg Sogn|Vissenbjærg Sogn]]. Da [[Orla Lehmann|Lehmann]] senere som Indenrigsministerindenrigsminister vildeville forandre Banelinjensbanelinjens vestligste Strækningstrækning, saaledessåledes at [[Middelfart]] blev forbigaaetforbigået til bedste for [[Strib]], udvirkede Andersen, at Banenbanen kom til at passere Middelfart, hans daværende Valgstedvalgsted (Lov af [[11. Febr.februar]] [[1863]]). Andersen harvar i 32 Aar været Sogneraadsmedlem[[sogneråd]]smedlem i [[Husby Sogn (Middelfart Kommune)|Husby Sogn]], hvor han ligesom Faderenfaderen ervar Gaardfæstergårdfæster, i 18 Aarår tillige Formandformand.
