Niels Andersen (politiker, 1826-1907): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m R af D
Linje 2:
'''Niels Andersen''' ([[28. maj]] [[1826]] i [[Husby]] ved [[Assens]] - [[4. april]] [[1907]]) var en dansk politiker og folketingsmedlem.
 
Niels Andersen, der var søn af gårdfæster i Eskør, [[Husby Sogn (Middelfart Kommune)|Husby Sogn]] under [[Grevskabet Wedellsborg]], Anders Nielsen og Mette Marie Pedersdatter og født 28. maj 1826, valgtes i [[1858]] ind i [[Folketinget]] af [[Odense Amt]]s 4. valgkreds. Under [[Forfatningskampen]] i [[1860'erne]] emanciperede han sig med 6 standsfæller fra [[J.A. Hansen]]s ledelse. Han blev derfor i [[1866]] slået i [[Middelfart]], men samme år valgt i [[Odense Amt]]s 3. kreds. Andersen hørte senere til [[Mellempartiet]], men er efter dettes ophør trådt op som en af [[Venstre]]s mest slagfærdige modstandere. Andersen har vidst selv at erhverve sig gode kundskaber, han havde en letstrømmende, omend ikke nuanceret, veltalenhed og som sin herskende evne: en ro, et præg af den dannede mands selvherredømme, der kun voksede, alt som debattens bølger steg. I [[1876]] kostede hans stilling i forsvarssagen ham hans plads i [[Assens]], men allerede i januar året efter valgtes han i Odense Amts 2. kreds ([[Kerteminde]]), hvor han stillede op indtil [[1895]]. På det saglige område tog Andersen navnlig taget del i landboreformernes behandling, og i [[1870]]-[[1871|71]] var han ordfører i Fæstesagen (den senere Lov af [[9. marts]] [[1872]]), da J.A. Hansen på grund af en aftale med [[Georg Frederik Otto Zytphen-Adeler|Zytphen-Adeler]] sagde sig fra. At [[Den fynske hovedbane|den fynske Hovedbane]] (Lov af [[10. marts]] [[1861]]) fik en så central beliggenhed, skyldes Andersen; den var oprindelig bestemt til at gå nord om [[Vissenbjerg Sogn]]. Da [[Orla Lehmann|Lehmann]] senere som indenrigsminister ville forandre banelinjens vestligste strækning, således at [[Middelfart]] blev forbigået til bedste for [[Strib]], udvirkede Andersen, at banen kom til at passere Middelfart, hans daværende valgsted (Lov af [[11. februar]] [[1863]]). Andersen var i 32 [[sogneråd]]smedlem i [[Husby Sogn (Middelfart Kommune)|Husby Sogn]], hvor han ligesom faderen var gårdfæster, i 18 år tillige formand. Han var [[Ridder af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
 
{{DBL}}