Grammofonplade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 11:
De "moderne" grammofonplader er lavet af [[PVC]] (Polyvinyl Chlorid) og er ret følsomme overfor ridser, bøjning og anden fysisk overlast. men lyden blev mere ren, nålestøj og knitren blev stærkt minimeret, og begrebet High Fidelity (Hi-Fi) opstod. Som følge heraf krævedes ligeledes moderniseret afspilningsudstyr, og internationale standarder for indspilningsfrekvenser.
 
Samtidig med 45-pladerne kom 30cm-pladerne der kørte med 33⅓ omdrejninger i minuttet - hvilket gav anledning til et nyt navn, ''lp-pladen'', hvor lp er en engelsk forkortelse for ''Long Playing''. Dermed var der mulighed for at opbevare en hel times lyd, og fra omkring 1960 blev de første plader (på begge hastigheder) udsendt i [[stereo]]. I 1970'erne eksperimenterede man desuden med 24-kanals-stereo, kaldet Qaudrofoni. De første lp'er var primært sammensat af kunstnernes forskellige single-udgivelser, men i 1960'erne blev det mere almindeligt, at en kunstner/gruppe udgav et helt samlet [[lp-album]].
Bemærk: Man bør aldrig spille en 33⅓ rpm plade i 45 rpm hastighed da det kan skade det øverste frekvensområde når nålen ikke kan følge med på de høje frekvenser.