Lev Trotskij: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Lydhave (diskussion | bidrag) |
Lydhave (diskussion | bidrag) |
||
Linje 29:
I Lenins såkaldte testamente, som han dikteret til en af sine sekretærer, stod der, at Trotskij var "den mest egnede mand" i partiets centralkommité, men også som den mand, der led af umådeholden selvtillid og i alt for højt grad begravede sig i tingenes rent administrative sider. Lenin plæderede for en kollektiv ledelse af partiet efter sin død, men hans mulige arvetagere inklusiv Trotskij selv var ikke de store tilhængere af dette standpunkt.
[[Zinovjev|Grigorij Zinovjev]] var en af dem, der ikke lagde skjul på sine politiske ambitioner, og i hans øjne var Trotskij den klart farligste rival. Zinovjev og hans nære politiske kampfælle Lev Kamenev valgte derfor at danne en særlig "trojka" sammen med Stalin. Denne nye konstellation kom umiddelbart til at stå ganske stærkt, idet den på det tidspunkt kunne regne med en stor opbakning fra de øvrige medlemmer af [[Politbureauet i Sovjetunionen|Politbureauet]].
Lenins død d. 21 januar 1924 kom uventet for de fleste på trods af hans ellers langvarige sygdomsforløb. Trotskij var på rekration i Kaukasus, da det skete. Stalin fortalte fejlagtigt Trotskij, at han ikke kunne nå at vende tilbage til Moskva inden Lenin skulle bisættes. Trotskij forblev derfor i Kaukasus, hvilket betød, at den mand, som i den bredere offentligheds øjne vel stadig stod som Lenins naturlige arvetager, ikke var med til at sige offentligt farvel til sovjetstatens grundlægger.
Rent ideologisk var der nu også tydelige forskelle på Stalin og Trotskij. Hvor Stalin havde haft stor succes med at implementere sine idéer om socialisme i et land, mente Trotskij i forlængelse af sine ideer om den permanente revolution, at socialisme i Rusland ikke kunne stå på egne ben.
Da arvefølgekrigen var på sit højeste i midten af Trotskij i midten af 1920'erne, distancerede Trotskij sig ganske vist lidt fra sine tidligere synspunkter, men Stalin lod sig ikke forstyre af dette. Ifølge Stalin var Trotskij på vej til at lade den russiske revolution rådne op, mens han gik rundt og ventede på verdensrevolutionen. I løbet af den ideologiske krig mellem Stalin og Trotskij gik det lige så stille op for Zinovjev og Kamenev, at Stalin var blevet en langt større og stærkere modstander end Trotskij, samtidig var de to bolsjevikiske Gøg og Gokke meget tættere på Trotskijs ideologiske fløj end Stalins. Trotskij, Zinovjev og Kamenev dannede herefter den såkaldte "den forende opposition"i sensommeren 1926. Dog stod den nye opposition til Stalin meget svagt. Deres tilhængerskare i partiet var på dette tidpunkt svundet ind til et minimum. I løbet af ganske kort tid blev tæppet trukket væk under dem ved en fælles indsats af [[Bukharin]] og Stalin. samme år blev den forenede opposition smidt ud af politbureauet. I 1927 blev Trotskij, Zinovjev og Kamenev også smidt ud af selv partiet. I 1928 blev Trotskij deponeret til [[Alma-Ata]] i [[Centralasien]]. Og i januar 1929 blev den revolutionens største skikkelse efter Lenin forvist fra [[Sovjetunionen]] og sat på et skib til [[Tyrkiet]].
== Eksterne links ==
| |||