Galileo (rumsonde): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Nallimbot (diskussion | bidrag)
m Flertydig linkfix + sprog
Linje 6:
|leverandører =
|mission = Udforskning af Jupitersystemet
|kredsløb = [[Jupiter (planet)|Jupiter]]
|forbiflyvning = [[Venus (planet)|Venus]], [[Jorden]], [[951 Gaspra|Gaspra]] og [[243 Ida|Ida]]
|instrumenter =
|opsendelsesdato = [[18. oktober]] [[1989]], 08:53:40 [[UTC]]
Linje 36:
Banen Galileo fulgte til Jupiter gav den gravitationelle skub fra både [[jorden]] og [[Venus (planet)|Venus]].
 
Galileo udførte den første forbiflyvning af en [[asteroide]]n [[243 Ida]], og opdagede den første [[asteriodemåne]] kaldet [[Dactyl]] ,hvilket var overraskende, fordi man mente at måner om asteroider måtte være yderst sjældne. Galileo var det første rumfartøj i kredsløb om Jupiter og indsatte den første sonde i Jupiters atmosfære.
 
== Overblik over Missionen ==
Opsendelsen af Galileo var blevet forsinket af pausen i rumfærge-programmet efter [[STS-51-L|Challenger-ulykken]] i 1986. Nye sikkerhedsregler implementeret efter ulykken gjorde at der ikke kunne bruges en Centaur-raket til at sende rumsonden fra kredsløbet om jorden til Jupiter som det var planlagt. I stedet måtte bruges en mindre kraftig raket. For at kompensere for dette, måtte Galileo benytte sig af flere [[Gravity assist|gravitationelle skub]] - én gang fra [[Venus (planet)|Venus]] og to gange fra [[Jorden]]. På vejen foretog Galileo observationer af asteroiderne [[951 Gaspra]] ([[29. oktober]] [[1991]]) og [[243 Ida]] og opdagede Idas måne [[Dactyl]]. I 1994 var Galileo i position til at se kometen [[Shoemaker-Levy 9]] ramme Jupiter med enorm fart. Jordbaserede teleskoper kunne kun se nedslagsstederne efter nedslaget.
 
Galileos primære mission var et to års studium af hele Jupiters system. Rumsonden kredsede om Jupiter i aflange ellipser – hvor hvert kredsløb varede ca. to måneder. De forskellige afstande til planeten i disse kredsløb tillod et detaljeret studium af Jupiters kraftige magnetosfære. Kredsløbene var designet sådan at Galileo ville flyve tæt forbi Jupiters store måner. Da den primære mission var gennemført begyndte Galileo et udvidet program([[7. december]] [[1997]]). Rumsonden lavede nogle meget tætte forbiflyvninger af månerne [[Europa (måne)|Europa]] og [[Io (måne)|Io]]. Den tætteste af disse var 180 km d. [[15. oktober]] [[2001]]. Strålingsniveauet – især i nærheden af Io – var særdeles usundt for rumsondens systemer, det var derfor man valgte at vente med disse forbiflyninger til efter den primære mission var slut, hvor tab af rumsonden ville være mere acceptabelt.
 
Galileos kameraer blev slukket d. [[17. januar]] [[2001]] efter at de havde fået så mange strålingsskader at der ikke var håb om redde dem. Til gengæld lykkedes det NASA at få en beskadiget båndoptager til at fungere igen så Galileo kunne fortsætte sin videnskabelige mission indtil den blev sendt ind i Jupiters atmosfære i [[2003]]. Det sidste eksperiment, der blev foretaget var en måling af massen af månen [[Amalthea (måne)|Amalthea]].