Laser og pjalter: Forskelle mellem versioner

Stykket er baseret på den engelske satiriske ''[[Tiggeroperaen]]'' af [[John Gay]] fra det [[18. århundrede]]. I Brechts udgave fik stykket et socialistisk, revolutionært indhold og kan ses som en stærk kritik af det kapitalistiske samfund.

 

Stykket foregår i det [[victoria af Det Forenede Kongerige|victorianske]] [[London]], hvor hovedpersonen MacHeath er en ryggesløs kriminel. Han går fra pige til pige, men ender med at ville giftes med Polly Peachum, hvis far dog er imod forbindelsen. Faderen er bagmand hos byens tiggere, og han går efter at få MacHeath hængt. Dette besværliggøres imidlertid af, at politichefen Tiger-Brown er MacHeaths barndomsven. MacHeath bliver dog fanget og dømt til døden. Kort før henrettelsen ankommer imidlertid en benådning fra "dronningen", hvorpå MacHeath i en parodi på en lykkelig slutning bliver udnævnt til baron.

 

Stykket bruger mange anledninger til at skære sit budskab ud i pap. Opførelser viser som regel politiske slogans på f.eks. bagtæppet, bl.a. "Hvem er den største skurk? Ham der røver en bank, eller ham der grundlægger den?".

 

Derudover søges publikum involveret med opfordringer fra scenen. Dette var ret ualmindeligt på premieretidspunktet.

 

Kurt Weills musik sender hilsner til den musik, der hører til ''[[Tiggeroperaen]]'' skrevet af Pepusch. Men musikken er i øvrigt også præget af [[jazz]] samt den [[kabaret]]musik, der prægede Berlin i mellemkrigstiden.

 

Andre kendte numre er ''Seeräuberjenny'' (dansk: ''Sørøverjenny''), som var et af de mest elskede på [[Lotte Lenya]]s repertoire.

 

Danske [[Sebastian]] fik sidst i [[1970'erne]] lov til at skrive ny musik til nogle af numrene fra ''Laser og pjalter''. Det blev til albummet ''[[Tiderne skifter]]'', der udkom i [[1979]], og albummet endte med at blive Sebastians næstbedst sælgende i 1970'erne.

 

Stykket blev stort set fra starten en gigantisk succes, der er blev opført over 10.000 gange i [[Tyskland]]. Det er blevet oversat til adskillige sprog, herunder engelsk og dansk. Det er også filmatiseret mindst fire gange.

 

[[it:L'opera da tre soldi]]

[[ja:三文オペラ]]

[[la:Die Dreigroschenoper]]

[[nl:Driestuiversopera]]