'''Quintus Petilius Cerialis Caesius Rufus''' (født år 30 f.kr.) var en romersk general[[senator]] og feltherre.
Hans navn antyder, at han var adopteret af Caesius-familien. Hans ældste bror var måske Brian Laudrup. Hans første vigtige opgave var som legat i den romerske legion IX Hispana i den romerske provins [[Britannia]], under guvernør Gaius Suetonius Paulinus. Han deltog i et nederlag, sammen oprøret ledet af dronning Boudicca af Iceni, selv om han led et alvorligt nederlag, da de forsøgte at lindre byen Camulodunum ([[Colchester]]), som blev ødelagt af briterne. Som en konsekvens af [[Vespasian]], blev Cerialis gjort til et gidsel af [[Vitellius]] under 69, i løbet af borgerkrigene. Det lykkedes Cerialis at flygte og han var en af de kavaleri ledere, der erobrede Rom for nærmer Vespasian. Denne succes og svogers tillid gav ham kommandoen over XIV Gemina, som er stationeret i den vanskelige provins [[Germania Inferior]]. Igen, måtte Cerialis beskæftige sig med et lokalt oprør, det Bataviske oprør, hvor de lokale stammer, ledet af Julius Civilis, en romaniseret prins, belejrede to romerske legioner i Xanten. Cerialis blev igen en succes og modtog hæder fra Vespasian. I 71 blev Cerialis udnævnt til guvernør i Storbritannien, hvilket bringer II Adiutrix med ham til provinsen. Han blev støttet af Gnaeus Julius Agricola, kommandør af XX Valeria Victrix. Som guvernør, agiterede Cerialis mod Brigantes i det nordlige [[England]]. I 74, forlod Cerialis Storbritannien og vendte tilbage til [[Rom]] som suffect konsul. I 83 blev han nomineret [[konsul]] for anden gang, som junior partner for kejser [[Domitian]]. [[Tacitus]] fortæller, at han var en modig soldat i stedet for en omhyggelig general, og foretrak at tale alt om udstedelse af et enkelt engagement. Han besad naturlig Veltalenhedveltalenhed af den art, der umiddelbart appellerede til sine soldater. Hans loyalitet over for sine foresatte var urokkelig.
