Forskel mellem versioner af "Christian 10."

32 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (Christian X's Allé/vej m.m. findes flere forskellige steder i landet. Ingen grund til hverken at opremse alle eller udvælge en enkelt.)
Da første verdenskrig i [[1918]] endte med tysk nederlag, opstod muligheden for at få [[Sønderjylland]] genforenet med Danmark. Kongens ønske var, at den nye grænse skulle gå ved [[Slien]], men ved folkeafstemningen den [[14. marts]] [[1920]] stemte et flertal i Mellemslesvig for at forblive tysk mens Sydslesvig og Nordslesvig stemte dansk. De fleste danskere mente, at grænsen burde gå i hvert fald syd for [[Flensborg]]. [[Rigsdagen]] var splittet. Den radikale regering under [[Carl Theodor Zahle|C. Th. Zahle]] var imod at indlemme Flensburg, men efterhånden stod stemmerne 70 for og 70 imod. Det fik kongen til at afskedige Zahle-regeringen og i stedet indsætte en ny under ledelse af kongens advokat [[Otto Liebe]]. Dette blev af mange Radikale og Socialdemokratiske politikere og vælgere opfattet som grundlovsstridigt, og [[De samvirkende Fagforbund]] (LO) besluttede at gå i [[generalstrejke]], mens andre grupper krævede republikken indført. Påskedag den 4. april 1920 bøjede kongen sig for presset, afskedigede Liebe og udnævnte et [[forretningsministerium]], som fik til opgave at udskrive [[folketingsvalg]]. Kuppet gjorde Christian 10. temmelig upopulær blandt de Radikale Venstres og Socialdemokraternes vælgere. Valget gav dog kongen oprejsning. Ved [[Genforeningen 1920|Genforeningen]] blev Christian 10. atter det nationale samlingspunkt, da han den [[10. juli]] [[1920]] red over grænsen ved Taps på en hvid hest og derefter mødte sønderjyderne på [[Dybbøl]] og sydslesvigerne ved [[Kruså]].
 
Efter den tyske besættelse den [[9. april]] [[1940]] blev kongen igen hele nationens samlingspunkt, hvilket bl.a. afspejlede sig i et stort salg af [[kongemærke]]r. Han opfordrede danskerne til at optræde værdigt over for tyskerne. Kongen var angiveligt med til stiftelsen af [[Dansk-Tysk Forening]] (24 juli 1940){{kilde mangler|dato=Uge 19, 2009}}, som skulle medvirke til en bedre forståelse mellem tyske og danske. I forbindelse med kongens 72-års fødselsdag indtrådte en alvorlig krise (den såkaldte "telegramkrise") i det dansk-tyske forhold: [[Hitler]] sendte et lykønskningstelegram til kongen, som lakonisk besvarede det med ”Min bedste tak”. Hitler blev rasende, og tyskerne stillede krav om en mere tyskvenlig regering under ledelse af [[Erik Scavenius]]. Han var udenrigsminister efter forslag fra kongen.
Fra dansk side anså man det for nødvendigt at acceptere dette for at undgå en fuldstændig tysk overtagelse af landet. Men allerede d. [[29. september]] [[1943]] overtog den tyske besættelsesmagt alligevel fuldstændig kontrollen af Danmark. Efter at kong Christian 10. kom til skade ved et fald fra hesten, overtog kronprins Frederik forhandlingerne.
Om aftenen den [[4. maj]] [[1945]] kom befrielsesbudskabet over [[BBC]], og dagen efter holdt kongen en radiotale til det danske folk. Den [[9. maj]] talte han til den genåbnede [[rigsdagen|rigsdag]].<!--Rigsdagen trådte ikke sammen efter september 1943 og krigen ud.-->
Anonym bruger