Kulsvier: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +kilde
m Småret
Linje 1:
[[Billede:Kohlenmeiler Hagen 2004.jpg|thumb|310px|Rekonstruktion af en kulmile på Westfälisches Freilichtmuseum i Hagen.]]
'''Kulsviere''' var de fagfolk, som omdannede [[træ (materiale)|ved]] til [[trækul]] gennem en [[tørdestillation]]. Det praktiske arbejde bestod i at sætte stakke af tætpakket træ, miler, op i skoven, at antænde en sagte ild og at passe [[ilt]]tilførslen gennem flere døgn. Derefter blev milen slukket, og når den var kold nok, blev den åbnet, og trækullet blev taget ud og kørt bort til anvendelse i fremstilling af [[glas]], [[metal]], [[krudt]] eller andet, der kræver ren forbrænding ved høj temperatur.
 
De udøvende var organiseret i sjak per område og/eller mile, og en leder af disse havde benævnelsen "myrekonge", efter den, for kulsvierne, så kendte myre-malmamyremalm.
 
Dette arbejde udsatte kulsvierne for aske og kulstøv, som satte sig fast alle vegne på kroppen. De blev sorte at se på, og dette i forbindelse med, at de boede og arbejdede uden for det tætte og kontrollerede landsbysamfund fik den virkning, at kulsvierne blev betragtet som farlige og upålidelige (jf. omtalen af dem i [[folkeeventyr]]ene).
Kulsviernes arbejdspladser var desuden, med jævne mellemrum, et relativt løssluppent gildested for blandt andet samfundets ungdom, i forbindelse med de mange håndværksmæssige sviredage, hvilket haverhar bidraget til deres problematiske stilling.
 
== Litteratur ==