Thomas Bugge: Forskelle mellem versioner

Her fra blev han [[1761]] sendt til [[Trondhjem]] for at observere den [[Venuspassage]], der fandt sted det år. Efter sin hjemkomst blev han [[1762]] ansat ved den af [[Videnskabernes Selskab]] foranstaltede opmåling af landet, og dette arbejde, som han først som medarbejder, senere som leder deltog i lige til sin død, har han ofret sine bedste kræfter. En Beskrivelsebeskrivelse over den anvendte opmålingsmåde udgav han [[1779]]. Foruden dette store arbejde blev der i året [[1768]] overdraget Bugge, der nu blev udnævnt til overlandmåler og kammerråd, et andet lignende og omfangsrigt arbejde, nemlig ledelsen af den såkaldte specielle landmåling.

Bugges praktiske sans og store alsidige dygtighed bevirkede, at han blev mere og mere benyttet, således var han [[1765]]-[[1772|72]] [[arveprins Frederik]]s lærer i matematik, og [[1777]] blev han efter [[Christian Horrebow]]s død udnævnt til professor i astronomi, i detidet man ventede, at han ville hæve Danmarks omdømme i astronomien til, hvad den var på [[Tycho Brahe]]s og [[Ole Rømer]]s tid.

Da det var påtænkt at forbedre observatoriet, der ikke længere var i tidssvarende stand, foretog han sig samme år en rejse gennem en stor del af [[Tyskland]], [[Frankrig]] og [[England]] for at gjøregøre sig bekendt med indretningen af de derværende observatorier. Han har efterladt sig en udførlig beskrivelse deraf i manuskript. Et uddrag heraf er publiceret i et universitetsprogram [[1779]]. Efter hans hjemkomst blev observatoriet ombygget og forsynet med mere hensigtsmæssige instrumenter, hvortil [[Christian 7.|kongen]] ydede 7000 [[rigsdaler]]. At observatoriet alligevel ikke var særlig bevendt, kan ses deraf, at det kunne hænde, at hoveduret gik i stå, når der ringedes med klokkerne i [[Trinitatis Kirke (Københavns Kommune)|Trinitatis Kirke]].

Bugge var end videreendvidere direktør for den kongelige enkekasse, for hvilken han i [[1774]] havde udarbejdet planerne. [[1782]] blev han lektor i matematik ved Søetatensøetaten og holdt forelæsninger over matematik og vandbygningskunst. [[1798]] blev han af den danske regering sendt til [[Paris]] for at deltage i en konference over [[metersystemet]]. Da forhandlingerne ved den nedsatte kommission trak i langdrag, kom han ikke til at deltage videre i dem, og han måtte rejse hjem inden deres afslutning. En interessant beskrivelse af rejsen udgav han år [[1800]].

Fra [[1801 ]]til sin død var han sekretær i [[Videnskabernes Selskab]], af hvilket han allerede var blevet medlem [[1775]]. Han var medlem af Brolægningskommissionen og Kommissionerne for Brandvæsenet og Havnevæsenet i København. For [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab]] var han i nogle år (1773-83) præsident. I sager, der afhang af anvendt matematik eller fysik, blev hans kundskaber meget benyttede af de kongelige regeringskollegier og andre autoriteter. Han vedligeholdt en livlig brevveksling med Europas mest udmærkede videnskabsmænd og efterlod sig en samling af 8 bind bevebreve, der tillige med hans øvrige manuskripter opbevares på [[det Kongelige Bibliotek]].

Thomas Bugge har haft stor betydning for udviklingen af den økonomiske landmåling her i landet. Han forestod nemlig fra 1765-77 landmålingskontoret som "Konduktør", i hvilken stilling han fik det hverv at udarbejde instruktioner for de specielle økonomiske opmålinger, efter hvilke de kort blev udarbejdede, der skulde tjene som grundlag ved de allerede da påtænkte [[udskiftningen|udskiftninger]] af kongelige godser, hvorhoshvorfor han oplærte 12 landmålere til udførelsen af disse arbejder, der foregik under hans opsyn. Fremdeles gav han i ''Den økonomiske og militære Landmaaling'', som udgør 3. del (1814) af hans lærebog i matematik, en for den tid meget god fremstilling af de metoder, som den gang anvendtes i den økonomiske landmåling, og ved hvilke i slutningen af [[18. århundrede|18.]] og begyndelsen af [[19. århundrede]] den fuldstændige opmåling af hele landet blev udført, som endnu i hundrede år blev de afgørende i spørgsmål om landejendommenes grænser.

Ved [[Københavns Bombardementbombardement]] mistede Bugge to tredjedele af sit af 15000 bind bestående bibliotek og en tredjedel af sine matematiske og fysiske instrumenter, da han, mens hans hus brændte, først søgte at redde de i hans varetægt værende originaltegninger og stukne plader til de danske specialkort og de dertil hørende journaler og beregninger.

Bugge, som 1784 blev [[justitsråd]] og [[1810]] [[etatsråd]], var 3 gange [[Københavns Universitet]]s rektor. Hans hustru, Ambrosia født Wedseltoft, født [[1742]] død [[1795]], var en præstedatter fra [[Svallerup]].