Thomas Bugge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
LA2-bot (diskussion | bidrag) m normalisera URL till runeberg.org |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 4:
Bugge blev født i [[København]]; hans fader var kongelig kælderskriver, senere proviantforvalter, Peder Bugge, moderen hed Olive født Saur. Han blev [[student]] [[1756]], studerede [[teologi]] og tog [[1759]] [[teologisk embedseksamen]]. Samtidig med dette studium havde han under professor [[Justus Hee]]s vejledning lagt sig efter de matematiske videnskaber, for hvilke han havde vist en udpræget begavelse, og havde deri drevet det så vidt, at han kort efter sin eksamen blev ansat som assistent ved Observatoriet i [[Rundetårn]].
Her fra blev han [[1761]] sendt til [[Trondhjem]] for at observere den [[Venuspassage]], der fandt sted det år. Efter sin hjemkomst blev han [[1762]] ansat ved den af [[Videnskabernes Selskab]] foranstaltede opmåling af landet, og dette arbejde, som han først som medarbejder, senere som leder deltog i lige til sin død, har han ofret sine bedste kræfter. En
Bugges praktiske sans og store alsidige dygtighed bevirkede, at han blev mere og mere benyttet, således var han [[1765]]-[[1772|72]] [[arveprins Frederik]]s lærer i matematik, og [[1777]] blev han efter [[Christian Horrebow]]s død udnævnt til professor i astronomi,
Da det var påtænkt at forbedre observatoriet, der ikke længere var i tidssvarende stand, foretog han sig samme år en rejse gennem en stor del af [[Tyskland]], [[Frankrig]] og [[England]] for at
En beskrivelse af det nye observatorium sammen med de 3 første års observationer findes i Bugges på egen bekostning udgivne ''Observationes astron. annis 1781, 82, 83 institutæ in observatorio regio Havniensi'' ([[1784]]). Protokoller, indeholdende hans egne og hans elevers observationer fra de følgende år, findes på Københavns Observatorium.
Linje 14:
Efter hans forslag blev der oprettet små observatorier i [[Norge]], [[Island]], [[Grønland]] og [[Trankebar]], der blev forsynede med de nødvendigste instrumenter, og hvor [[Abraham Pihl]], [[Erasmus Lievog]], [[Andreas Ginge]] og [[Henning Engelhardt]] anstillede for den tid gode observationer. Dog blev det håb, man havde næret om, at Bugge skulle bringe astronomien i Danmark til dens forrige blomstrende tilstand, ikke opfyldt, vel hovedsagelig på grund af hans mange og stadig tiltagende forretninger.
Bugge var
Fra [[1801 ]]til sin død var han sekretær i [[Videnskabernes Selskab]], af hvilket han allerede var blevet medlem [[1775]]. Han var medlem af Brolægningskommissionen og Kommissionerne for Brandvæsenet og Havnevæsenet i København. For [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab]] var han i nogle år (1773-83) præsident. I sager, der afhang af anvendt matematik eller fysik, blev hans kundskaber meget benyttede af de kongelige regeringskollegier og andre autoriteter. Han vedligeholdt en livlig brevveksling med Europas mest udmærkede videnskabsmænd og efterlod sig en samling af 8 bind
Thomas Bugge har haft stor betydning for udviklingen af den økonomiske landmåling her i landet. Han forestod nemlig fra 1765-77 landmålingskontoret som "Konduktør", i hvilken stilling han fik det hverv at udarbejde instruktioner for de specielle økonomiske opmålinger, efter hvilke de kort blev udarbejdede, der skulde tjene som grundlag ved de allerede da påtænkte [[udskiftningen|udskiftninger]] af kongelige godser,
Ved [[Københavns
Bugge, som 1784 blev [[justitsråd]] og [[1810]] [[etatsråd]], var 3 gange [[Københavns Universitet]]s rektor. Hans hustru, Ambrosia født Wedseltoft, født [[1742]] død [[1795]], var
Foruden de i det foregående nævnte bøger har han skrevet: ''Første Grunde til Regnekunsten og Algebra'' (1772), ''De første Grunde til den sfæriske og theoretiske Astronomi samt den
|