Oraklet i Delfi: Forskelle mellem versioner

'''Oraklet i Delfi''' var [[Apollon]]s [[orakel]], som fandtes i [[Delfi]] i [[antikken]]s [[Grækenland]]. Oraklet blev betragtet som verdens centrum. Oraklets præstinde, som blev kaldt [[Pythia]], profeterede siddende på en speciel trebenet taburet. Pythias [[navn]] kommer af det græske verbverbum ''píthin'' (= at rådne), der henviser til stanken, da [[slangen]] [[Python (mytologi)|Python]] gik i forrådnelse, efter at guden [[Apollon]] havde slået hende iden hjelihjel.

Ifølge [[Homer]] varsteg Apollon steget ned fra [[Olympen]] og havde rejstrejste verden rundt "med sin vidtrækkende [[bue]] og ledtledte efter et [[orakel]], som kunne tale til dødelige". Man mente, Apollon holdt til ved oraklet ni måneder iom året, og de [[laurbær]]skud han havde plantet, havde rensetrensede helligdommen. ManMennesker sagde, at menneskerhavde efterhånden havde rejst et tempel dér af grene hugget af laurbærbuskene, og at Apollon var kommet medgav spådomme gennem løvets raslen. Men efterhånden tav laurbærbladene, og gudenhan foretrak at taletalte gennem den unge præstinde, Pythia.

Da [[Zeus]] blev [[univers]]ets hersker, ville han måle størrelsen af sin arv ved at slippe to [[ørn]]e løs. For at lokalisere verdens centrum fløj den ene mod øst og den anden mod vest, og de mødtes ved Delfi, hvor verdens navle således befandt sig og blev markeret ved et stort [[æg]] af [[sten]], kaldet ''omfalos'' (= navlestenen). Internationalt ry fik oraklet, da [[Krøsus]], hersker over [[Lydien]], sendte sine budbringere derhentil alle orakler for at spørge, hvad han havde foretaget sig på en bestemt dag hjemme i Lydien. Delfi var det eneste orakel, der gav det rigtige svar, nemlig at: Krøsus havde lavet en ret af [[lam]] og [[skildpadde]]. Fra det øjeblik var Krøsus oraklets mest generøse velynder. Presset som han var af det ekspanderende [[Persien]], havde han hårdt brug for gode råd, og Apollonoraklet tilrådede, at han allierede sig med bystaten [[Sparta]], hvad han også gjorde. I øvrigt føltevar også spartanerne sig knyttet til oraklet, da de som [[dorer]]e, i lighed med Apollon, var indvandret nordfra som Apollon. Men i længden var oraklet ingen garanti mod katastrofen. Da hanKrøsus spurgte Pythia, om han skulle risikere at gå til angreb på [[Kyros]], svarede hun, at i så fald ville et mægtigt rige gå til grunde. Han gik derfor i krig - men det var hans eget store rige, der gik under. Apollon blev sånu beskyldt for utaknemlighed mod sin velynder, men præsterne i Delfi holdt på, at guden havde givet Krøsus tre års fremgang, som skæbnen ellers ikke havde undt ham. Det godtog samtiden. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 108-9), forlaget Gyldendal, Oslo 2008, ISBN 978-82-05-38564-1</ref>

Ca 750 f.Kr blev der rejst et tempel af [[sten]]. Kort tid efter blev det bestemt, at kunKun respektable, midaldrende kvinder kunne gøre tjeneste som "Pythia, dog" klædt i en ungpigekjole som tegn på sinderes renhed. I 548 f.Kr. brændte tempelet ned. Det blev genopbygget, for dets prestige var så stor, at det var det eneste græske tempel, der var betjent af [[præst]]er på heltid. "Vogt mit tempel, og tag imod menneskemængden," skullesagde Apollon have sagt til delfierne. Delfi var det eneste græske samfund, der levede af sin helligdom. I Grækenland kunne alle - også kvinder og [[slave]]r - bære et offer frem for guderne, uafhængigt af en præsteskab. Da nabobyen [[Krisa]] i [[595]] f.Kr. prøvede at annektere det indbringende orakel, var hele Grækenland rystet. En stor samling bystater under ledelse af [[Athen]]s vismand [[Solon]] marcherede mod Krisa til Apollons forsvar - ham ville man ikke risikere at fornærme!. Angriberne hældte [[Gift]] blev hældt i Krisas vandtilførsel, såog forsvarerne fik akut [[diaré]] og "måtte skynde sig fra sinderes post". Bymurene blev stormet, og den gudløse by udslettet. Århundreder senere blev sletten, hvor Krisa havde ligget, beskrevet som uden træer "som om den led under en forbandelse". Delfi var enten et orakel for alle grækere, eller ingen. Men også udlændinge kunne opsøge oraklet, hvor præstinderne

Præstinderne nærede den hellige ild med ved fra fyrretræ og laurbær. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 106-7)</ref>

[[Herodot]] beretter, at kongen af [[Santorini]], som dengang kaldtes [[Thera]], sendte en forespørgsel til Pythia. Spørgsmålet gik rasktrask i glemmebogen, men i hendes svar forlød det, at santorinerne efter Apollons befaling skulle anlægge en koloni i [[Libyen]], som var det græske navn på [[Afrika]] vest for [[Egypten]]. Santorinerne kendte ikke noget til Libyen og turde ikke påtage sig den opgave. Så fulgte syv års tørke. Kongen sendte på ny eten følgeforespørgsel til Pythia med forespørgsel om, hvad han dog skulle gøre. Hun svarede, at han jo ikke havde gjort, som han fik besked om. Santorinerne fandt nu frem til en fisker på [[Kreta]], som i en [[storm]] var drevet i land i Libyen og kunne vise dem vej. I 639 f.Kr tog to skibe med santorinere så af sted med ham som lods, og i [[Kyrenaika]] gik de i land, hvor ferskvandskilden, som de opkaldte efter Apollon, endnu findes ved ruinerne af deres by [[Kyrene]]. <ref>Eivind Seland: "Kyrenaika", ''Historie nr 4'', Bergen 2008</ref>

Da Athen blev truet af [[perser]]kongen, sendte byen et følgegesandter til Pythia. Efter at have renset sig i den kastaliske kilde og ofret foran den evige ild, fandt de præstinden ventende i templets mørke indre ved siden af det lille kammerskammer, hvor gudens [[lyre]], det hellige laurbærtræ og den netdækkede sten var gemt. Tåge steg op fra gryden, hun sad ved, og før hun havde fået spurgt dem om, hvad de ville vide, faldt hun i trance og råbte med forvrænget, skrækslagen stemme: "Hvorfor sidder I her, uslinge? Flygt, flygt til verdens ende! Forlad helligdommen, overgiv jer til jeres sorg!" Chokerede snublede athenerne ud i sollyset. Men en præst, åbenbart lige så chokeret som de, skyndte sig efter dem og bad dem om at lytte til oraklet endnu en gang. Det gjorde de, og nu lød det hele en smule bedre. Pythia advarede om, at [[Athene]] ikke kunne formilde Zeus, men alligevel:

Efter dette kryptiske udsagn vågnede Pythia brat op fraaf trancen. [[Themistokles]] mente, at "trævæggen" måtte vise til [[skib]]e - ikke mindst, fordi Salamis var nævnt, og det er dog en [[ø]]. De andre mente, det kunne visehenvise til det flettede gærde, der havde omgivet toppen af [[Akropolis]] i [[Erektevs]]' tid. En afstemning gav dog flertal til Themistokles' forslag om at styrke Athens [[flåde]]. Desværre er hans tale i forsamlingen ved [[Pnyx]] ikke bevaret. <ref>Tom Holland: ''Perserkrigene'' (s. 242-46)</ref>

Oraklet blev konsulteret såvel af enkeltpersoner som af hele [[polis]] i form af repræsentanter. I [[koloniseringsperioden]] ([[734 f.Kr.]]-[[580 f.Kr.]]) spillede oraklet en vigtig rolle, da det ofte blev konsulteret af de enkelte bystater angåendeom, hvor de skulle anlægge deres kolonier. Konsultationerne kan opstilles i de følgende 4fire kategorier.:

# Religiøse spørgsmål af praktisk art: DisseDe udgjorde langt størstedelen af orakelspørgsmålene. Det kunne være, hvor et tempel skulle placeres, eller, hvordan man skulle forholdeom sigforhold til forskellige religiøse omstændighederforhold.

# Ondtafværgelse: Råd om, hvordan man slapat afslippe medfor forurening/besmittelse. Hvis fx en pest f.eks. hærgede, hvilket var- et symptom på en besmittelse - hærgede, så kunne manoraklet konsultere orakletoplyse om årsagen, og mådenhvordan forureningen kunne fjernes på.

# Politiske spørgsmål: Såsom [[Krøsus]]' orakelkonsultation, før hans felttog mod [[Kyros]] eller athenernes orakelkonsultation før [[Perserkrigen]].

# Privatpersoners konsultering: F.eks.Fx angåendeom sygdomme, fremtiden og andre spørgsmålfremtiden. Her er det mest kendte eksempel [[Sokrates]]' ven [[Chairefon]]s spørgsmål: Om "der var nogen, der var visere" end Sokrates; hvilket oraklet svarede nej til.

For at komme opVejen til oraklet skulle man først vandreførte op ad en snæver bjergvej. De sidste par hundrede meter var flankeret af forskellige bystaters [[skatkammer|skatkamre]]. IndenPå mantempelgavlen gik ind i templet, kunne man se op på gavlen, hvortronede [[Apollon]] tronede oven over de berømte indskrifter: "Kend dig selv", "Intet til overmål" og den mindre kendte: "Et løfte og enden er nær". Selve orakelkonsultationenrådspørgningen foregikaf ved,orakellet atforegik manefter førstgæstens ofredeofrer, hvorefter tempelpræsterne førte énham ind til orakelpræstinden, kaldet Pythia. Hun gik i trance og fremsagde sit svar, der blev fortolket og udlagt af præsterne. Hvis dethan var en repræsentant fra en [[polis]], kunne konsultationen foregå ved, at man blot lod Pythia vælgevalgte imellemmellem to på forvejen afgjorte muligheder. Pythias svar var tvetydige og blev ofte viderefortolketfortolket af præster og politikere, når repræsentantenspørgeren vendte tilbage igen.

DerDet er nogen uenighed omusikkert, hvordan orakelkonsulatationenseancen præcist blev udført, men det er en myte, at. Pythia indåndede måske dampe, der steg op fra en gryde eller fra undergrunden. Nogle geologer har dog fundet spor efteraf særlige gasser i området, og de mener, at dissegasserne kan have været medvirkende til denkunne ændredeændre bevidsthedstilstandbevidsthedstilstanden hos præstinden. Se fx [http://news.nationalgeographic.com/news/2001/08/0814_delphioracle.html Gas og Oraklet i Delfi fra National Geographic] AtDer argumentationener iingen denneklassisk artikel ikke holderkilder, fremgår dog tydeligt, når de tager for givet, at der varomhandler en giftfyldt kælder under templet, hvor Pythia skulle have gået ned for at kunne opnå sin trancetilstand. Der er nemlig aldrig fundet nogen grotte eller kælder under templetgasser. DetteMen erdet enmodbeviser [[Hellenismen|hellenistisk]]ikke, tildigtningat ligesom det med gasserne. Derdte er derudover heller ingen klassisk kildeinhalering, der antyderhar nogengivet afPythias delenehallucinationer.

Oraklet hørte under bystaten Delfi, og det blev varetaget af det delfiske [[amfiktyoni]]. I dette råd sad ikke blot repræsentanter for bystaten [[Delfi]] og de nærmeste nabobystater, men der var også bystater fra hele den hellenske verden repræsenteretvar derirepræsenteret. Amfiktyoniet kunne som noget enestående erklære hellig krig, hvilket gav det en eftertragtetstor magt. Udover de administrative opgaver med oraklet arrangerede amfiktyoniet også de [[Pythiske lege]].

Oraklets indflydelse fortsatte langt ned i antikken, men dets politiske rolleindflydelse svandt hurtigt ind allerede i [[Hellenismen|hellenistisk tid]] på grund af detomfattende radikalt anderledes miljøændringer i den hellenistiske og græsk–romerske verden.