Danske Magazin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
tilføjet et par litteraturhenvisninger |
lidt tilføjelser og enkelte rettelser |
||
Linje 1:
[[Billede:Tilfleresnytte1823.png|thumb|250px|Vignetten, der optræder i hvert bind af ''Danske Magazin''. Her versionen fra 1823, der blev benyttet frem til 1886 og igen fra 2004]]
'''''Danske Magazin''''' er
==''Danske Magazin''s rækker==
Linje 21:
Hvert bind af ''Danske Magazin'' har fra begyndelsen været forsynet med en [[vignet]], der gennem tiderne har undergået mindre forandringer. Det grundliggende udseende har dog altid været det samme. Det centrale motiv er [[aks]]samling på en afhøstet [[mark]], en efterhøst. I forgrunden sidder en person i skygge og ser på. Omkring motivet er anbragt forskellige genstande, der hentyder til selskabets samlinger, der i de første mange år var en central del af selskabets virksomhed: [[bog|bøger]], dokumenter med hængende segl, [[mønt]]er og [[medalje]]r. På et enkelt dokument ses ordene "''Spici legium''", der dog nok skal læses som ordet ''spicilegium'' delt på to linjer, hvilket også antydes af, at ordet ''legium'' er indrykket på anden linje. Spicilegium (af [[latin]] ''spica'', aks, og ''legere'', samle) blev ofte brugt i ældre bogtitler i betydningen akssamling, efterhøst eller udvalg, hvorfor det har været naturligt at forsyne vignetten med netop disse ord. Det må dog bemærkes, at [[Anders Monrad Møller]] i sin lille afhandling om vignetten skriver, at "''Spici legium''" skal oversættes som ''aksbuket'', resultatet af en efterhøst. Øverst er anbragt et bånd med teksten "''TIL FLERES NYTTE''" og nederst ses et hoved.
Selskabets forstander, [[Jacob Langebek]], udlagde i første bind af ''Danske Magazin'' vignetten. Den virksomhed, som selskabet gav sig af med, var en efterhøst, der nok kunne give gode resultater, men ikke var noget at regne mod den egentlige høst, der før var sket ved både gode og onde "høstere". Til de gode af disse hørte samlere som [[Arild Huitfeldt]], der havde reddet mange gamle dokumenter ved at få dem trykt, og til de onde er det nærliggende, at Langebek har regnet Københavns brand i [[1728]], da [[Københavns Universitetsbibliotek|universitetsbiblioteket]] med alle dets skatte gik tabt. Med Langebeks egne ord:
Den oprindelige vignet blev vedtaget ved et møde i selskabet [[5. marts]] 1745, hvor [[Jacob Langebek]] fremlagde den som tegning. Den blev udført af [[kobberstik]]keren [[Odvardt Helmoldt von Lode]] (ca. [[1726]] – [[1757]]) og fandt anvendelse i 1. række. Det sidste bind i denne række blev udgivet 1752, og det første bind i 2. række var først klar i [[1794]]. På det tidspunkt var det oprindelig kobberstik ikke længere til rådighed, hvorfor kobberstikkeren [[Andreas Flint]] ([[1767]] – [[1824]]) lavede et nyt. I forhold til det oprindelige skete der nu nogle mindre ændringer. Fx havde det oprindelige stik havde en høstvogn i baggrunden, der ikke kom med i 1794. Vignettens format blev også et par millimeter mindre i højden og en halv centimeter mindre i bredden.▼
"''Vi samle de faa Ax, som Høsterne have levnet os, vi taale ikke, at de skal blive liggende for ondt Veir og Forraadnelse, vi optage dem til fleres Nytte, til Nytte for os og vore Brødre, til Nytte for vore Landsmænd og Fremmede, til Nytte for denne og den tilkommende Slegt.''"
Det nye stik blev anvendt i de tre bind, der udkom frem til [[1810]]. Det næste bind lå først færdigt i [[1823]] og tilsyneladende havde man nu igen mistet stikket. Et nyt stik blev bestil hos [[H.G.F. Holm]] ([[1803]] – [[1861]], der atter lavede en række mindre ændringer. På flere måder kom vignetten nu tættere på det oprindelige udseende, men høstvognen manglede stadig. Der blev føjet skygger til, både på hovedmotivet og på båndet foroven.▼
▲Den oprindelige vignet blev vedtaget ved et møde i selskabet [[5. marts]] 1745, hvor
▲Det nye stik blev anvendt i de tre bind, der udkom frem til [[1810]]. Det næste bind lå først færdigt i [[1823]] og tilsyneladende havde man nu igen mistet stikket. Et nyt stik blev
Holms stik blev anvendt på den resterende del af 2. række samt 3. og 4. række. Så var det til gengæld også slidt op. Trykketeknisk havde man nu også andre muligheder end kobberstik, der efterlod en trykrand og en lettere smudsig firkant omkring vignetten (Holms kobberplade kan således nemt måles til at have været 10x8 centimeter). [[Magnus Petersen]] ([[1827]] – [[1917]]) udførte en "chemitypie", der kunne anvendes som [[kliche]]. Udseendet blev i højere grad som den oprindelige vignet – høstvognen dukkede op igen – men i mindre detaljer er der også afvigelser.
| |||