|
'''Antoine-Louis-Léon de Saint-Just''' ([[25. august]] [[1767]] - [[28. juli]] [[1794]]) var en fransk politiker og forfatter. Sammen med [[Maximillien Robespierre]] var han en af hovedmændene bag [[Terrorregimet]]. Han blev selv offer for [[guillotine]]n i 1794.
Saint-Just blev født i [[Décize]] nær ved [[Nevers]] og var søn af en rytterofficer,. hanHan skrev [[1789]] et anonymt digt, ''Organt, au Valican'', der viser løs moral og stor letsindighed. Men gennem studiet af oldtiden formedes hans livssyn i beundring for [[Sparta]]nerne, [[romer]]ne og [[stoicisme|stoikerne]].
[[Rousseau]]s tanker greb ham, og Rousseaus ideale stat som beskrevet i hans ''Du contrat social'' kom til at stå for ham som det politiske mål. Da han blev medlem af [[Nationalkonventet]] [[1792]], sluttede han sig straks til [[La Montagne|Bjerget]] og mest af alle til [[Robespierre]] (kaldet "den ubestikkelige"), hans ideal af en statsmand. De to mænd lignede også hinanden meget i karakter, men i handlekraft og mod overgik Saint-Just langt Robespierre.
Som politiker vakte han først opmærksomhed under processen mod [[Ludvig 16. af Frankrig|Ludvig 16.]]. SeendeHan så helt bort fra Forfatningen af 1791 fordredeog hanfordrede Ludvig straffet med døden som folkets fjende og forbryder mod folkeretten og forlangte henrettelsen fuldbyrdet uden opsættelse eller appel til folket.
Snart steg hans indflydelse, og hertil bidrog meget hans ydre. Han var en statelig og smuk mand med sorte øjne, højtidelig og fornem af væsen og tilstræbte altid at tale fyndigt og knapt. [[Camille Desmouslins]] sagde ironisk om Saint-Just, at han bar sit hoved, som det var det højærværdige [[sakramente]]. Hans politiske stræben gik ud påapå at samle magten under konventets eneherredømme, at holde styrelsen i departementerne skulle holdes under streng opsigt, og slå al partidelingens ånd slås ned. Derfor virkede han ivrigt for at få styrtet [[gironden]], [[Jacques Hébert]] og [[Georges-Jacques Danton]].
Både som medlem af [[Velfærdskommiteen]] og som konventskommissær forfulgte han med kraft sin tanke om al magtens samling hos centralmyndigheden i [[Paris]]. HamDet skyldtes det i høj grad ham, at hæren gik sejrrig frem på Frankrig nord- og nordøstgrænse. Han tålte som konventskommissær ingen modstand hos soldaterne, knyede de, blev de skudt, selve [[Lazare Hoche]] lod han fængsle flere måneder på grund af en meningsforskel, og over for Frankrigs fjender var ban ubønhørlig hensynsløs.
Maj 1791 var han blevet sendt op til MaasMeuse-Sambre-hæren og æggede her hæren frem til ny sejre; men da kaldte Robespierre ham tilbage som hjælper i kampen imod konventet. Saint-Just forfattede da også i mattennatten mellem 8. og 9. Thermidor en forsvarstale for Robespierre for at forsvare hans angreb på fædrelandsforræderne blandt konventsmedlemmerne. Men da han næste dag vilde holde dennesin tale, blev han afbrudt og revet med i undergangen; sammen med Robespierre blev han dømt fredløs og henrettet 10. thermidor år II (28. juli 1794).
== Kilder ==
| 