Andreas Bernstorff: Forskelle mellem versioner

Bernstorff fødtes 21. oktober 1811 i Slesvig på godset Grünhorst, som faderen, kammerherre Andreas Hartwig Barthold Friedrich von Bernstorff, der havde været dansk officer, den gang ejede; moderen var Hedvig f. von Sperling, datter af [[gehejmeråd]] og [[amtmand]] i Slesvig von Sperling. 15 år gammel trådte han ind på Artillerikadetinstituttet i København, blev [[stykjunker]] 1830, men da instituttet hævedes samme år blev han landkadet og afgik fra Akademiet i 1831 som [[sekondløjtnant]] ved det oldenborgske infanteriregiment. Udnævnt til [[premierløjtnant]] 1836 kom han til 1. linjebataillon og ansattes som [[adjudant]] hos [[Olaf Rye]].

Ved [[Treårskrigen]]s udbrud 1848 blev Bernstorff, som kort efter forfremmedes til [[kaptajn]], kompagnichef ved 2. reservebataillon og deltog som sdansådan i [[Slagetslaget ved [[Dybbøl (Sønderjylland)|Dybbøl]] 5. juni og ved [[Adsbøl]] 6. april 1849. I 1850 ansattes han som kommandør for 4. infanteribrigades stab og udmærkede sig i kampene ved Helligbæk, Isted og Stenten Mølle. Efter Fredslutningen overgik han som Stabschef til 2. reservebrigade, men kom i 1851 ved det holstenske kontingents oprettelse til dettes 3. bataljon som næstkommanderende og forfremmedes kort efter til major. Bataljonen indlemmedes senere som 17. bataljon i den danske hær, og Bernstorff overtog i 1857 midlertidig kommandoen derover, men erholdt den endelig ved udnævnelsen til [[oberstløjtnant]] i 1858.