Det er et af de mangeyndet [[paradoks]]er. Det eneste vi i virkeligheden kan slutte fra denne sætning er, at personen, der ytrede det, hverken altid taler [[sandt]] eller altid lyver.
Det er kun et paradoks, hvis det antages, at enhver løgner altid lyver, og alle andre altid taler sandt. Hvis en personhan derimod er sådan, at han kan finde på at lyve, når det passer ham, men for det meste siger sandheden, så er det ikke længere paradoksalt, at sige, at jeg altid lyver. Det er derimod paradoksalt at påstå, at denne sætning ikke er forkert.
Hvis en personhan vitterligt løj om alt, ville han også lyve om dette, og så ville han ikke kunne sige denne sætning, da det så ville blive sandt, men hvis den blev sand, ville der være en ting han ikke løj om, netop denne sætning og så ville den blive [[falsk]]. Derfor vil denne sætning altid være en [[løgn]]. Den er en naturlig [[Modstrid (matematik)|kontradiktion]].
Et andet eksempel på et løgner paradoks er følgende:
