Kogebog: Forskelle mellem versioner

Det er til dels ved hjælp af kogebøger, at man kan følge kogekunstens udvikling i de senere århundrede. Indtil 16. århundrede gik i [[Norden]] kogeopskrifterne som regel fra mund til mund eller cirkulerede i afskrifter. Den første kogebog, der fik betydning her i Norden, var skrevet af den tyske [[kok]] [[Marx Rumpolt]], der samlede en stor del opskrifter og 1581 udgav dem i et værk, som han tilegnede kurfyrstinde Anna af Sachsen. Hvor stor trang der har været til en sådan kogebog, ses bedst af den store udbredelse, den hurtigt vandt, og i det flg. årti, henvises der stadigt til den. Som den ældste danske kogebog kan man vel nok regne [[Henrik Harpestreng]]s ''Libellus de arte coquinaeria'', selv om nogle mener, at den var en oversættelse fra tysk. Den udkom som en del af hans lægebog. Så hører man først atter om en kogebog 1616, "''Koge-Bog: Indeholdendis et hundrede fornødne stycker, som ere om Brygning, Bagning, Kogen . . .''" . Den udkom i to oplag 1625. 1648 udkom en tysk kogebog af Anna Weekerinn, oversat til dansk af Povel Iverssøn. Den næste danske kogebog er fra 1675. 1710—31—40—54 og 1755 udkom andre kogebøger, og nu er kogebøger ikke længere nogen sjældenhed, dog var det først i 19. århundrede, at kogebogslitteratur ret tog fart. Af de mest kendte er [[Anne Marie Mangor]]s kogebog for små husholdninger, der udkom 1837 og 1910 nåede 40 oplag; C. Jacobsens kogebog, der udkom 1853 og. 1866 nåede ni oplag, Maren Elisabeth Bangs kogebog, der udkom 1831 (7. oplag 1864), Sørine Thaarups nåede 12 oplag Desuden findes kendte kogebog af Hagdahl, fru Nimb og Laura Adler. Af kogebogsforfattere fra 20. århundrede er nogle af de mest kendte [[Frøken Jensen]], fru Konstantin, Karen Braae, Magdalene Lauridsen og Birgitte Berg-Nielsen. Af specialkogebøger kan nævnes vegetarianske kogebog af Anna Poulsen, Marie Johansen, Marie Lindberg og Maja Schrøder, kogebog for sukkersyge af frk. Nimb og sundhedskogebog.▼