Stigbøjle: Forskelle mellem versioner

'''Stigbøjlen''' er principielt set blot en ring med flad bund, som er fæstnet ved lange stropper til [[saddel|sadlen]] på fx en [[hest]]. Den giver rytteren et sted at hvile foden, og detden forbedrer i høj grad rytterens muligheder for at kontrollere hesten. Først med stigbøjlen blev [[ridning]] et udbredt middel i kommunikation, transport og krigsførelse. Den kan betragtes som én af de mest afgørende opfindelser bag grundlæggelsen og udbredelsen afi den moderne [[civilisation]], og mangenogle vægter dens betydningden lige så højt som opfindelsen af [[hjul]]et eller [[bogtrykkerkunst]]en.

Ridekunsten blev opfundet længe før '''stigbøjlen''', og; det første hjælpemiddel til at stabilisere rytteren er fundet i [[Indien]], hvorog man brugtevar en løkke om rytterens storetå, brugt i det [[2. århundrede f.Kr.]] Virkningen var ret begrænset og løkken kunne bestemt ikke bruges, når manrytteren steg til hest. Flere forskere mener, at man må søge opfindelsen af den egentlige, faste stigbøjle hosskyldes [[Centralasien|centralasiatiske]] rytterfolk som [[sarmater]]ne. Dette stemmerDet ogsåpasser godt med, at systemet kendes fra [[Kina]] omkring år [[300]].

Først da asiatiske folk som f.eks.fx [[hunner]]ne invaderede Europa, blev stigbøjlerne kendt her, men de blev tilsyneladende kun værdsat som et hjælpemiddel ved opstigning til hestopsidning. Så sent som [[732]] under det afgørende slagslaget ved Poitiers i [[732]] måttekæmpede de [[franskisk]]e ryttere kæmpe til fods mod opsadlederidende [[saracener]]e (arabere). På både [[oldhøjtysk (sprog)|oldhøjtysk]], [[oldsaksisk (sprog)|oldsaksisk]] og [[dansk (sprog)|dansk]] viser navnet, at manstigbøjlen i første række opfattede stigbøjlen somvar en fordel ved opstigningen.

Ved udviklingen af det tunge, adelige rytteri gik opfindelsenOpfindelsen af den kraftige [[saddel]] sammenog medstigbøjlerne envar erkendelseforudsætningen for udviklingen af mulighedernedet itunge stigbøjlerneadelige rytteri. TilsammenSammen gav de rytteren mulighed for at bevare stabiliteten, mens han (eller hun, jf. [[Jeanne d'Arc]]!) leverede voldsomme slag eller stød med sine våben.

ManHvornår vedegentlig ikke præcist, hvornår egentligridderlig lansefægtning blev taget i militær brug. Deter var en velkendt turneringsform, men billederne påuklart. [[Bayeux-tapetet]] viser ryttere, der ''kaster'' deres lanser mod hinanden. Derfor må dennelansefægtning kampformi Vesteuropa være kommet senere i brug senere end [[1066]] - i hvert fald i Vesteuropa.