Jonas Collin: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
WeggeBot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1861; kosmetiske ændringer |
Kemp (diskussion | bidrag) m Småret |
||
Linje 8:
== Ægteskab og børn ==
Jonas Collin blev den [[13. november]] [[1802]] gift med Henriette Christine Hornemann ([[1772]]-[[1845]]), der medbragte to døtre fra sit
* Ingeborg ([[1804]]-[[1877|77]]), i [[1826]] gift med med politiretsassessor Adolph Drewsen.
* Michael Gottlieb ([[1806]]-[[1885|85]]), kammerassessor, gift med Augusta Petzholdt, morfar til [[Ellen Price]]
Linje 22:
[[Fil:Den Collinske gård i Bredgade.jpg|thumb|left|250px|Den Collinske gård i Bredgade i København (Bredgade 4). Her boede familien Collin, med faderen Edvard Collin og sønnen Jonas Collin, som begge optrådte som mæcener for datidens kunstnere såsom [[H.C. Andersen]].]]
Jonas Collin (født 6. januar 1776 -1861) var finansdeputeret og søn af Jonas Baltzersen Collins Søn Niels Collin (1736 - 1797), der efter faren arvede bestillingen som inspektør for klasselotteriet, fik i sit ægteskab med Ingeborg født Bolten (1735 - 1817) sønnen Jonas, født 6. januar 1776. I det stille, borgerlige hjem, som længe vedblev at stå under den strenge bedstemors herredømme, opdroges det eneste barn efter datidens skik i stor tarvelighed; han undervistes hjemme af skiftende lærere og dimitteredes i april 1792 til Universitetet, hvor han kort efter tog [[Anden Eksamen|anden eksamen]] og i juni 1795 blev juridisk kandidat, naturligvis med bedste karakter. Han havde haft lyst til at gå sagførervejen, men moren ønskede, at han skulle tage plads på farens kontor for i tiden ligeledes at kunne arve den ret indbringende bestilling ved lotteriet, og han føjede sig efter hende. Sin rigelige fritid anvendte han da til omfattende studier på de forskelligste områder; han læste levende sprog, deriblandt italiensk, hørte forelæsninger over matematik, filosofi og naturvidenskaber, tog (1800) landmålereksamen, skrev afhandlinger over udsatte prisopgaver og artikler i tidsskrifter, deltog også som medlem af [[Drejers Klub]] i det, der repræsenterede det videnskabelige og æstetiske liv.
I december 1797 døde faren, og dette ”bragte ham ud af Lotteribanen”. Han benyttede da sit vundne bekendtskab med flere af rentekammerets ledende mænd, blev [[volontør]] i dets sekretariat og tillige i landvæsenskontorerne, nåede 1801 at blive kopist i et af disse, men udnævntes endnu samme år til fuldmægtig, først i rentekammerets danske og norske kancelli, derpå i finanskollegiets sekretariat. Dette ualmindelig hurtige avancement vidner om, at den unge mand allerede tidlig havde lagt for dagen den sjældne dygtighed, nidkærhed og arbejdsevne, som i løbet af det næste halve århundrede skulle gøre ham til en af de ledende mænd, for ikke at sige den ledende mand, på så godt som alle områder af statens og samfundets liv. Kort efter, 13. november 1802, ægtede han Henriette Christine født Hornemann, født 1772, datter af en præst på [[Ærø]] og søster til den berømte botaniker, [[Jens Wilken Hornemann]]; hun havde været gift med Collins barndomslærer, filosoffen og forfatteren Michael Gottlieb Birckner, der døde 1798. Med den lidt ældre hustru og hendes 2 døtre af første ægteskab begyndte Collin sit familieliv i den gamle gård i [[Bredgade]], tæt ved [[Kongens Nytorv]], der efter sagnet havde været en spansk ministers landsted og fra 1744 havde været i familiens eje; den vedblev at være det i over et århundrede, endnu adskillig tid efter, at
”Fra min Ansættelse i Finanssekretariatet begyndte min Interesse for Forretningslivet at vaagne”, skriver Collin i sine autobiografiske optegnelser. Ingen forestilling fra noget af kollegierne, som kunde medføre udgift, måtte indsendes til kongen uden først at have været forelagt Finanskollegiet, og dette kom således til at gribe ind i alle administrationens grene; Collin, hvem den tidligere samlede [[polyhistor]]iske viden her kom til fortrinlig nytte, følte sig højst lykkelig ved disse forretninger og tillige ved samlivet med sine medarbejdere, navnlig Johnsen (senere departementschef) og Vogt (senere norsk statsråd), men særlig ved sin forbindelse med [[Ernst Heinrich von Schimmelmann]]. Denne udmærket dygtige mand, der med en lys forstand forbandt det ædleste hjerte, var finansminister indtil 1813; de mangfoldige finansplaner, som statens mislige stilling i hin periode krævede, forfattedes af ham, ofte i deres hele udførlighed, men han skrev på tysk, og forestillingerne til kongen skulde udarbejdes på dansk, og dette hverv overdroges Collin, som således fik lejlighed til at blive fortrolig indtil de mindste enkeltheder med det højst indviklede bank- og pengevæsen.
Vigtige hverv betroedes ham efterhånden: 1807 blev han bankkommissær ved Kurantbanken; 1808 overdroges det ham at forestå
Schimmelmann indviede i dybeste hemmelighed finanskollegiet i sine planer, de ansete jurister Schønheyder og [[A.S. Ørsted]] blev taget med på råd, og således fremkom forordningen af 5. januar 1813 ”om Forandring i Pengevæsenet for Danmark og Norge samt Slesvig og Holsten” og fundationen af samme dato for Rigsbanken. Collin udarbejdede næsten alle forestillinger og indberetninger i sagen til kongen, og han konciperede den almindelige del af forordningen samt bestemmelserne for Danmark og Norge. Schimmelmann, der havde været minister siden 1784, blev et offer for den misstemning, Forordningen fremkaldte, i det den nedsatte al kontant formue, alle prioriteter og gældsfordringer til en tiendedel af deres værdi, og afløstes som finansminister først af Moltke, senere af Møsting, som derefter i en årrække var Collins nærmeste foresatte. Det er betegnende for Collins frie blik, at han allerede den gang anbefalede at forlade den tunge og højst mådelige kollegiale forretningsgang og indføre en ministeriel administration, men denne tanke, som kom frem i ''[[Minerva (tidsskrift)|Minerva]]'', lå datiden meget for højt, og den realiseredes først efter omvæltningerne i 1848. Han blev 1816 ved en omordning af kollegierne finansdeputeret, fra 1831-41 tillige (uden løn) deputeret i rentekammeret, fra 1841 første finansdeputeret og var i denne lange årrække overhovedet den ledende mand i administrationen, til hvem så at sige enhver sag, der krævede særlig energi og Indsigt, enhver foranstaltning, som faldt uden for det blot rutinemæssige, henvistes, og han løste på den mest påskønnelsesværdige måde enhver af de opgaver, som således stilledes ham, hvad enten han var alene om den eller sad som medlem af en kommission, hvis sjæl han da altid var. enkekassen og teatrets forsørgelseskasse, landsbypræsternes lønningsvilkår, de lærde skolers økonomiske forhold, de fellenbergske opdragelsesanstalter, ordningen af fødsels- og plejestiftelsen, statens manufakturer og fabriksvæsenet i det hele, landmåler- og forsteksamenen, Indretningen af en [[kameralvidenskab|kameralistisk]] (statsvidenskabelig) embedseksamen, statens kasse- og regnskabsvæsen, hovedstadens forsyning med brændsel, opmudringen af dens havn, anlægget af havne i [[Helsingør]] og [[Frederikshavn]], stutteriet og veterinærvæsenet, [[KNI|den grønlandske Handel]], anlægget af [[Silkeborg]], tilvejebringelsen af et statistisk bureau, til hvilket han selv lagde grunden, - dette er nogle af de mangfoldige grene af statslivet, som særlig skyldte ham vækst og fremgang.
| |||