Kina: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Gendanner
Linje 84:
 
Kina spiller en stor rolle i international handel. Landet er verdens største forbruger af [[stål]] og [[beton]] og bruger henholdsvis en tredjedel og over halvdelen af verdens produktion af hver.<ref>[http://www.cintrafor.org/CONFERENCE_TAB/China%20Conf%202006/Boardman%202006.pdf] China’s Building Boom. Retrieved [[2. december]] [[2006]],</ref> Det er også verdens anden største importør af [[råolie]]. Hvis man kigger på alle produkter så er Kina den tredje største importør<ref>[[The World Factbook]], [https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2087rank.html Rank Order - Imports].</ref> og den anden største eksportør<ref>[http://www.chinadaily.com.cn/china/2007-04/12/content_849420.htm WTO: China overtakes US as second biggest exporter]</ref> i verdenen.
 
== Historie ==
 
{{uddybende|Kinas historie|Folkerepublikken Kinas historie}}
 
[[Fil:PRCFounding.jpg|thumbnail|left|[[Mao Zedong]] erklærer grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina i 1949.]]
 
Større krigshandlinger i [[Kinesiske borgerkrig|den kinesiske borgerkrig]] sluttede i 1949, og Kinas kommunistparti havde kontrol med næsten hele landet, og [[Kuomintang]], som havde regeret Republikken Kina mellem [[1911]] og [[1949]], havde kun kontrol over Taiwan og nogle omkringliggende øer. Den [[1. oktober]] [[1949]] udråbte [[Mao Zedong]] Folkerepublikken Kina.<ref>[http://www.isop.ucla.edu/eas/documents/mao490921.htm The Chinese people have stood up]. UCLA Center for East Asian Studies. Retrieved 16 April 2006.</ref>
 
Efter en række katastrofale økonomiske fejltagelser (som følge af [[Det store spring fremad]]) trådte Mao tilbage som formand i 1959 og blev efterfulgt af [[Liu Shaoqi]]. Mao havde stadig meget kontrol over partiet, men havde ikke kontrol med den økonomiske politik, der i stedet blev styret af Liu Shaoqi og [[Deng Xiaoping]].
 
For at Mao igen kunne få magten, startede han [[Kulturrevolutionen]] i 1966, der varede til hans død 10 år senere. Forholdet til Sovjetunionen, der i forvejen ikke var godt, blev i perioden endnu værre, og i 1969 var det tæt på atomkrig mellem Kina og Sovjetunionen. I [[1972]] mødtes Mao med USAs præsident [[Richard Nixon]] i Beijing. Senere samme år blev Folkerepublikken Kina af [[Forenede Nationer|FN]] anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og i [[sikkerhedsrådet]].
[[Fil:prcflagphogel.jpg|thumbnail|left|Folkerepublikken Kinas flag foran det moderne [[Shanghai]].]]
Efter Maos død i 1976 og anholdelsen af [[Firebanden]], der fik skyld for overgrebene begået under Kulturrevolutionen, fik Deng Xiaoping hurtigt vristet magten fra den af Mao udpegede efterfølger [[Hua Guofeng]]. Selvom Deng aldrig blev hverken leder af partiet eller landet, lykkedes det ham at gennemføre omfattende økonomiske reformer. Gradvist løsnede kommunistpartiet kontrollen over borgernes privatliv, og kollektivlandbrugene blev afskaffet, og landmændene fik jord, de selv ejede, hvilket motiverede øget produktion. Det betød også, at Kina gik fra planøkonomi til "blandet økonomi".<ref>[[Martin Hart-Landsberg]] and [[Paul Burkett]]. [http://www.monthlyreview.org/chinaandsocialism.htm "China and Socialism. Market Reforms and Class Struggle"]. Retrieved 30 October 2008.</ref> [[Folkerepublikken Kinas forfatning|Folkerepublikken fik ny forfatning]] den 4. december 1982.
 
Den reformvenlige politiker [[Hu Yaobang]]s død i 1989 var med til at starte [[Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)|Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads samme år]], hvor studenter og andre i flere måneder demonstrerede til fordel for [[demokrati]] og [[ytringsfrihed]]. Demonstrationerne blev stoppet den [[4. juni]], da kampvogne og soldater fra [[Folkets Befrielseshær]] med magt ryddede pladsen ved at skyde mod de ubevæbnede demonstranter med mange døde og sårede til følge. Enkelte billeder af rydningen slap ud af Kina, bl. a. "[[Tankmanden]]", det berømte billede af en ubevæbnet mand, der forsøger at stoppe en kampvogn ved at stille sig foran den. Den voldelige rydning medførte fordømmelse og sanktioner imod Kinas regering fra de fleste lande i verdenen.
 
Præsident [[Jiang Zemin]] og premierminister [[Zhu Rongji]], begge tidligere borgmestre fra [[Shanghai]], var ledere af Kina i [[1990'erne]]. Under Jiang Zemins 10 år som leder blev 150 millioner bønder løftet over [[fattigdomsgrænse]]n, og Kina havde en årlig [[BNI per indbygger|økonomisk vækst]] på 11.2%.<ref>[http://www.chinadaily.com.cn/en/doc/2003-07/11/content_244499.htm Nation bucks trend of global poverty] ([[11. juli]] [[2003]]). China Daily.</ref><ref>[http://english.people.com.cn/english/200003/01/eng20000301X115.html China's Average Economic Growth in 90s Ranked 1st in World] ([[1. marts]] [[2000]]). People's Daily Online.</ref> Landet blev medlem af [[WTO]] i 2001.
 
Selvom Kina har brug for økonomisk vækst for at kunne udvikle landet, er regeringen begyndt at blive bekymret over, om den hurtige økonomiske vækst har skadet landets ressourcer og miljø. En anden bekymring er, om nogle dele af samfundet ikke får tilstrækkelig andel af den økonomisk vækst. Derfor har den nuværende præsident [[Hu Jintao]] og premierminister [[Wen Jiabao]] vedtaget programmer, der skal sikre en mere ligelig fordeling af landets ressourcer. Om det er tilstrækkeligt til at løse problemerne, vil tiden vise.<ref>[http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/asia-pacific/4913622.stm "China worried over pace of growth"]. BBC. Besøgt [[16. april]]
[[2006]].</ref> Det meste af Kinas befolkning har oplevet en kraftig stigning i [[levestandard]]en, men den politiske kontrol er stadig stram.
 
== Politik ==
{{uddybende|Kinas politik}}
 
Selvom Kina af mange eksperter i [[statskundskab]] bliver anset for at være [[Kommunisme|kommunistisk]], har det siden 1980'erne ikke være muligt at give en simpel beskrivelse af Kinas politiske system.<ref>Boum, Aomar (1999). [http://jpe.library.arizona.edu/volume_6/goodmanonoivol6.htm Journal of Political Ecology: Case Studies in History and Society]. Besøgt [[5. maj]] [[2007]].</ref> Kinas regering er af forskellige internationale observatører blevet betegnet som autoritær, kommunistisk og socialistisk med stærke restriktioner på mange områder som fx internet, [[ytringsfrihed]], [[forsamlingsfrihed]], ret til at få børn og [[religionsfrihed]] men sammenlignet med hvor lukket Kina var i 1970'erne, er Kina nu langt mindre restriktivt, men stadig langt fra så demokratisk som Europa og Nordamerika.
 
Landet regeres på grundlag af forfatningen fra 1982. Kinas nuværende præsident er [[Hu Jintao]] og nuværende [[premierminister]] er [[Wen Jiabao]].
 
Landet styres af Kinas kommunistparti, der er sikret magten via forfatningen<ref>[http://english.people.com.cn/constitution/constitution.html Constitution Of The People'S Republic Of China<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>. Der er andre partier i Kina, der i Kina omtales som "demokratiske", der deltager i [[Det Kinesiske Folks Politiske Rådgivende Konference]] og [[Den Nationale Folkekongres]]. Der er åbnet lidt op for muligheden for valg på lokalt niveau/by-niveau<ref name="poll">{{Cite web|url=http://www.chinadaily.com.cn/en/doc/2003-12/08/content_288018.htm|title=Beijingers Get Greater Poll Choices|accessdate = 2007-02-18|publisher=China Daily|year=2003|author=Unknown Author|format=Web}}</ref><ref>[http://www.ers.usda.gov/publications/aib775/aib775n.pdf "Does China’s Land-Tenure System Discourage Structural Adjustment?" by Bryan Lohmar and Agapi Somwaru]. [[1. maj]] [[2006]]. USDA Economic Research Service. ''URL accessed [[3. maj]] [[2006]].''</ref> men på regeringsniveau har kommunistpartiet den fulde magt. Nogle af de store politiske emner i Kina er den stigende forskel mellem rig og fattig,<ref>[http://www.mindfully.org/WTO/China-Wealth-Gap11may02.htm China sounds alarm over fast-growing gap between rich and poor]. Besøgt [[16. april]] [[2006]].</ref> og utilfredsheden med den udbredte korruption blandt kommunistpartiets ledere og embedsmænd. Kommunistpartiets støtte i den kinesiske befolkning er uklar, da der ikke er nationale valg. Mange i Kina ser ud til at være tilfredse med den sociale stabilitet, som regeringen giver.
 
=== Udenrigspolitik ===
Kina har diplomatiske relationer med de fleste større lande i verden. Sverige anerkendte, som det første vestlige land, Folkerepublikken Kina den 9. maj 1950.<ref>[http://www.fmprc.gov.cn/eng/wjb/zzjg/xos/gjlb/3361/default.htm Sweden<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> <ref>[http://www.chinaembassy.se/eng/zrgx/t100751.htm China and Sweden<!-- Robotgenereret titel -->]</ref> Folkerepublikken Kina overtog i 1971 Republikken Kinas (Taiwan) plads som repræsentant for Kina og blev en af de fem permanente medlemmer af sikkerhedsråbet. Kina er også observatør i [[De alliancefrie landes bevægelse]].
 
Kina fører en [[et-Kina-politik]], der betyder at Kina kun vil have diplomatiske forbindelser med lande der anerkender Kinas krav på Taiwan og som ikke har diplomatiske forbindelser med Taiwan. Den kinesiske regering er også kraftigt imod at taiwanesiske politikere som [[Lee Teng-hui]] og [[Chen Shui-bian]] eller kontroversielle personer som [[Tenzin Gyatso]] (Tibets [[Dalai Lama]]) modtages officielt af nogle lande.
 
Japan og Kina har ind imellem haft et anstrengt forhold til hinanden blandet andet fordi at der i nogle japanske skolebøger er benægtelser af overgreb begået af japanske soldater i Kina under [[2. verdenskrig]]. En anden grund er at japanske regeringsembedsmænd med jævne mellemrum har besøgt [[Yasukuni helligdommen]]. Forholdet mellem Kina og Japan er blevet bedre siden [[Shinzo Abe]] blev Japans premierminister den 26. september 2006.
 
Kina er medlem af forsvarsalliancen [[Shanghai Cooperation Organisation]] (SCO) som er et østligt alternativ til [[NATO]]. Kina er derfor militært allieret med blandt andet [[Rusland]] og [[Kasakhstan]]. Det menes også at [[Iran]], [[Indien]] og [[Pakistan]] er på vej med i denne alliance, da de nu er [[de facto]] medlemmer som observatører.
 
=== Befolkningspolitik ===
{{uddybende|Etbarnspolitikken}}
Grundet en befolkning på over 1,3 milliard mennesker og en estimeret vækstrate på 0,57% er Kinas regering bekymret over og opmærksom på sin befolkningsvækst og har med blandet held forsøgt forskellige familieplanlægningspolitikker.<ref>[http://content.nejm.org/cgi/content/full/353/11/1171 The New England Journal of Medicine, September 2005]</ref> Regeringens mål er ét barn per familie med undtagelser af for etniske minoriteter samt i tyndtbefolket områder hvor en familie må få barn nummer to hvis første barn er handicappet eller en pige. Regeringens mål er at stabilisere befolkningen og befolkningsvæksten så tidligt som muligt i det 21. århundrede, men mange nuværende prognoser estimerer en befolkning mellem 1,4 og 1,6 milliard i 2025. Kinas familieminister har udtalt at Kina vil forsætte etbarnpolitikken mindst til 2018.<ref>[http://edition.cnn.com/2008/WORLD/asiapcf/03/10/china.onechild/index.html China to keep one-child policy - CNN.com<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
 
Der er modstand mod politikken særligt i landsbrugsområder hvor der er brug for arbejdskraft og fordi man i Kina traditionelt altid ønsker sig at få sønner. Folk der ikke overholder etbarnspolitikken lyver ofte om antal familiemedlemmer når der er [[folketælling]].<ref>[http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm, ]</ref> Officiel politik forbyder brug af tvangsaborter eller tvangssterilisation, men der fremkommer jævnligt beskyldninger om at lokale embedsmænd tager drastiske midler i brug for at nå befolkningsmålsætninger.
 
Fordi resultater af folketællinger i Kina er blevet stadig mere upålidelige er det svært at sige om politikken har haft den ønskede effekt.<ref>[http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm http://www.usembassy-china.org.cn/sandt/fertl2b.htm]</ref> Kinesiske demografers bud på Kinas [[fertilitetsrate]] varierer fra 1,5 til 2,0. Regeringen er særligt bekymret for at der vil bliver født langt flere drenge end piger fordi familier traditionelt foretrækker drenge og det er derfor forbudt at bruge [[ultralyd]]scan til kønsbestemmelse og efterfølgende abort af pigefostre.
 
=== Menneskerettigheder ===
Brug af [[censur]] er udbredt, og kommunistpartiet undertrykker enhver organisation, som det anser for at være en trussel imod dets magt, med hård hånd - som det var tilfældet med [[Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads (1989)]]. Medierne er blevet aktive med hensyn til at skrive om sociale problemer og kritik af [[korruption]] i de lavere dele af regeringen. Det er også oftere blevet tilladt at demonstrere på grund af lokale problemer. Hu Jintao har dog samtidig oftere slået ned på kritiske journalister, selv udenlandske.
 
== Militær ==