|
'''Middeltone''' er et stemningsprincip, der var populært i [[renæssancen]] og langt op i [[barokken]]. [[Akkord (musik)|Akkord]]ernes vellyd var i højsædet, og desom storeofte [[terts]]erbeskrives skulleved væreat såtilbyde rene som muligt, hvilketstore sketetertser. påResultatet bekostninger afmeget en forstemtvellydende [[kvintakkord]]. Resultatet er meget vellydende akkorder vedfor [[toneart]]er med få fortegn, hvorimod tonearter med mange fortegn er komplet ubrugelige. Af samme årsag blev stemningsprincippet forladt i takt med barokkens eksperimenteren med melodi og harmonik, hvilketder stillede krav om stadig mere avancerede modulationer til andre tonearter. Der er tale om et generelt princip for stemning af et instrument, med stor mulighed for variationer, og det er derfor ikke et fastlagt stemningsprincip som fx [[Valotti temperatur]].
== Stemning ==
Alle stemningsprincipper, ikke blot middeltone, benytter en kæde af kvinter og kvarter, hvor det er forstemningen af kvinten og kvarten, der er afgørende for, hvilken stemning (temperatur) der sættes. Middeltone tager normalt udgangspunkt i tertsen F-A, der dannes ved en kæde af kvinter og kvarter som F-C-G-D-A. DetDer er dog ikke noget krav om at benytte netop dette interval, og der kan ligeledes benyttes en anden stemmetone end A. Et eksempel kunne være tertsen C-E med stemmetone C. Uanset valget af udgangsinterval, vil der maksimalt kunne dannes otte vellydende, store tertser; de resterende fire tertser vil være stærkt forstemte og kan ikke anvendes. Dertil kommer en ulv-kvint. Trods "faldgruberne" var princippet meget udbredt og de problematiske intervaller kom ikke i spil ved musik med højest to fortegn.
Af de mange muligheder skal et udvalg omtales <ref>The New Groove, bind 18</ref>.
* '''1/3- komma middeltone''' har helt ren, lille terts, hvorimod den store terts er lidt mindre end ren. Kvinterne forstemmes ganske meget og stemningen omtales i 1571 som "kraftløs", så det har næppe været et ret udbredt stemningsprincip.
* '''1/4- komma middeltone''' har helt rene, store tertser. Stemningsprincippet tager udgangspunkt i en stor terts, for eksempel intervallet F-A, der stemmes helt rent. Kæden af kvinter og kvarter F-C-G-D-A dannes og hvertde intervalfire intervaller forstemmes ligeligt indtil den store terts er ren; kvinter stemmes mindre end ren og kvarter stemes større end ren. Ved forstemningen vil kvintintervalletintervallet støde (svæve, vibrere). Derefter dannes de øvrige toner som forstemte kvinter over eller under de fastlagte toner.
* '''1/5- komma middeltone''' har let forstemte store tertser. Stemningen sættes på samme måde som 1/4-komma middeltone, men svævningen (stødtonerne) er her nogenlunde den samme for terts, kvart og kvint. StemningenDer betegneser ogsåreferencer somtil dette stemningsprincip allerede fra 1533. Lignende stemningsprincipper findes, for eksempel under betegnelsen 2/9-komma middeltone, og dertil kommer andre middeltonevariantervarianter, hvor tertsen er stemt større end ren. Der er referencer til disse stemningsprincipper allerede fra 1533.
Som et kuriosum nævnes, at 1/11-komma middeltone giver den velkendte [[ligesvævende temperatur]].
== Teori ==
At der overhovedet er behov for stemningsprincipper skyldes [[Pytagoras komma]], der kort kan beskrives ved at seks store sekunder ikke kan danne en oktav. En stor sekund dannes af en opgående kvint og en nedgående kvart, og for at oktaven kan blive ren må mindst et af intervallerne forstemmes. Ved middeltone fordeles fejlen ligeligt over alle kvinter, og dermed alle kvarte, og konsekvensen heraf erhævdes at være et særkende for middeltone: hovedparten af de store sekunder er ens - det er dog også tilfældet med den ligesvævende temperatur.
=== Omtydning ===
:Eb - Bb - F - C - G - D - A - E - H - F# - C# - G# - D#
Hvis tertsen F-A stemmes rent så tvinges intervallet til 5/4 = 1,2500. Kaldes kvintens interval for ''K'' vil de fire kvinter danne intervallet ''K''<sup>4</sup> = 5, idet der inkluderes to oktaver ud over tertsen (fx F-C-G-D-A, hvor A havner to oktaver og en terts over F, hvis der ikke veksles mellem kvinter og kvarter). Følgelig bliver hver kvint på ''K'' = 1,4953. En ren kvint er på 3/2 = 1,5000 så forstemningen er -0,31 %. Det er tæt på 1/4 af Pytagoras komma, hvorfor denne stemningstemningsvariant kaldes for ''1/4- komma middeltone''.
Dannes hele kæden af 12 kvinter fra Eb til D# findes ''K''<sup>12</sup>/64 = 1,9531 når der ses bort fra 6 oktavspring (derfor division med 2<sup>6</sup> = 64). Oktaven burde være 2/1 = 2,000 så tonen cis (C#) når ikke op på es (Eb); forskellen er med cirka 2,3 % næstenover halvdelenen tredjedel af et halvtonetrin, og det kan absolut ikke ignoreres i et musikstykke. I den tidlige barok blev det problem søgt løst ved at dele tangenten i to (dis/es), og tilsvarende for gis (gis/as), idet tangenten for gis ikke kunne anvendes som as. Det kan ses som at timeglasset er ved at rinde ud for middeltone; behovetbarokkens behov for modulation banker på, men man vil ikke opgive de ualmindeligt vellydende akkorder med få faste fortegn. Andre løsninger på det problem ses som eksempelvis Valotti, Kirnberger og Werkmeister, hvor der forsøges opnået et kompromis, så alle akkorder kan spilles uden de delte tangenter. I de nævnte tilfælde er akkorder omkring C (få fortegn) mere vellydende end de mere "fjerne" tonearters akkorder.
=== Store tertser===
: C-E og E-G#, samt det uanvendelige interval G#-H# (Ab-C).
: F-A og A-C#, samt det uanvendelige interval C#-E## (Db-F).
: Bb-D og D-F#, samt det uanvendelige interval F#-A# (Gb-Bb).
: Eb-G og G-H, samt det uanvendelige interval H-D#.
|
