Hi-hat: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m misforståelse rettet
m sat op ifølge skabelonen fra Wikipedia:WikiProjekt Musikinstrumenter
Linje 35:
En '''hi-hat''', eller '''hihat''', er en form for bækken på et stativ hyppigt brugt som en del af et [[trommesæt]] af perkussionister indenfor [[R&B]], [[hip-hop]], [[disko]], [[jazz]], [[rock and roll]], [[house]] og mange andre former for moderne populært musik.
 
== Historie ==
[[Fil:hihat123.jpg|left|thumb|En typisk Hi-hat af mærket Paiste 101. Her kan man se alt hvad hi-hatten består af.]]
== Opbygning ==
Hi-hatten består af to [[bækken]]er der er monteret til et stativ, hvor det ene bækken ligger på det andet, og de bliver klirret sammen ved hjælp af en pedal på stativet. En smal metalstang løber gennem [[bækken]]erne ind i et hult rør og forbindes til pedalen. Det øverste [[bækken]] er forbundet til stangen med en kobling, mens det nederste [[bækken]] står stille og hviler på det hule rør. Højden på det øverste [[bækken]] (i åben tilstand) kan justeres.
Når pladen på pedalen bliver presset ned, støder det øverste [[bækken]] ned i det nederste [[bækken]] (lukket hi-hat). Når man frigiver pedalen igen, vender det øverste [[bækken]] tilbage til dets første position (åben hi-hat). En spændingsenhed kontrollerer mængden af pres der kræves for at sænke det øverste [[bækken]], og hvor hurtigt det vender tilbage til den åbne position.
 
== Udvikling gennem historien ==
Begyndelsesudgaven af hi-hatten blev kaldt klirrerne (på engelsk clangers), som var små [[bækken]]er monteret på stortrommens kant og spændt til en arm på stortrommepedalen. Så kom sne skoene, som var to hængslede plader med [[bækken]]er på enderne, som blev klasket sammen. Næst i rækken kom lav-drengen eller lav-hatten, som ligner det moderne hi-hat stativ meget, [[bækken]]erne var bare tæt på jorden. Hi-hatte der var hævet og kunne blive spillet med hænderne såvel som fødderne, må have været opfundet omkring 1926 af Barney Walberg fra trommetilbehørsselskabet Walberg and Auge.
 
[[Fil:hihat123.jpg|left|thumb|En typisk Hi-hat af mærket Paiste 101. Her kan man se alt hvad hi-hatten består af.]]
Indtil slutningen af 1960'erne, var den normale hihat 14 tommer, med 13 tommer tilgængelig som et mere specielt alternativ i de professionelle [[bækken]]størrelser og helt ned til 12 tommer kun til små trommesæt for børn. I starten af 1970'erne begyndte hårde [[rock]] trommeslagere (heriblandt [[Led Zeppelin]]s [[John Bonham]]) at bruge 15-tommers hi-hatte. I slutningen af 1980'erne udgav [[Zildjian]] den omvæltende 10-tommers Special Recording hi-hatte, som var små, tunge hi-hat [[bækken]]ere som kunne bruges til at sætte mikrofoner meget tæt på, både i studiet og på scenen, og de andre producenter fulgte hurtigt efter. I starten og frem til midten af 1990'erne tilbød [[Paiste]] 8-tommers hi-hatte som en del af deres Vision-serie; disse hi-hatte var blandt de mindste i verden. I starten af 1980'erne begyndte en del producenter også at eksperimentere med [[nitte]]r i det nederste [[bækken]]. Henimod slutningen af 1990'erne var den almindelige hi-hat igen 14-tommer, med 13-tommers hi-hatte som et mindre sædvanligt alternativ, og alle de mindre hi-hatte blev kun brugt til specielle lyde. [[Nitte]]r i hi-hatte fejlede og kom stort set aldrig på mode.
 
Line 51 ⟶ 47:
Sænke-koblinger er også brugt til at låse og frigøre hi-hatte, mens begge fødder bliver brugt til at spille dobbelt stortromme. Sænke-koblingerne blev opfundet af [[ragtime]] trommeslageren [[Graig Cortelyou]].
 
== Opbygning (konstruktion) ==
== Spilleteknikker ==
Hi-hatten består af to [[bækken]]er der er monteret til et stativ, hvor det ene bækken ligger på det andet, og de bliver klirret sammen ved hjælp af en pedal på stativet. En smal metalstang løber gennem [[bækken]]erne ind i et hult rør og forbindes til pedalen. Det øverste [[bækken]] er forbundet til stangen med en kobling, mens det nederste [[bækken]] står stille og hviler på det hule rør. Højden på det øverste [[bækken]] (i åben tilstand) kan justeres.
Når pladen på pedalen bliver presset ned, støder det øverste [[bækken]] ned i det nederste [[bækken]] (lukket hi-hat). Når man frigiver pedalen igen, vender det øverste [[bækken]] tilbage til dets første position (åben hi-hat). En spændingsenhed kontrollerer mængden af pres der kræves for at sænke det øverste [[bækken]], og hvor hurtigt det vender tilbage til den åbne position.
 
Hi-hatten er et ustemt percussioninstrument, så toneomfanget er afhængigt af selve hi-hattens størrelse og form.
 
== Spilleteknikker og brug ==
<!-- _________________Table________________________. -->
{| border="2" cellpadding="2" cellspacing="0" align="right"