Chokdoktrinen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RasM (diskussion | bidrag)
RasM (diskussion | bidrag)
Israel 2000
Linje 75:
 
Frem til 1997 havde nogle [[sydøstasien|sydøstasiatiske]] lande ('de asiatiske tigre') stor økonomisk fremgang. Dette blev opnået ved en styret blandingsøkonomi, og altså uden frihandel. Men Vesten ville gerne være med til festen, og efter pres åbnede landene i 1995 op for frie finansstrømme. Derfor kunne rygter om økonomiske problemer i 1997 pludselig skabe en [[valuta]]krise. Denne kunne være bremset med hurtige lån fra IMF, men IMF ventede længe for at gøre krisen værre og landene møre overfor skrappe krav om liberalisering. Da landene gik med til kravene, måtte de indføres ved dekret i undtagelsestilstand på grund af folkelige protester. Derefter afslørede IMF kravene, men der gik panik i markederne fordi de skrappe krav tydede på at de økonomiske problemer var værre end de var. Amerikanske firmaer kunne så opkøbe asiatiske virksomheder til spotpris, også offentlige virksomheder som staterne var nødt til at sælge, fx opkøbte man konkurrerende virksomheder for at lukke dem. Resultatet blev mange fattige og modvilje mod IMF.
 
=== Israel i 2000 ===
 
Omkring 1993 var der et ønske om fred med [[Palæstina|palæstinenserne]] i [[Israel]], ikke mindst for økonomiens skyld, og man indgik [[Oslo-aftalen]]. Men senere i 1993 ramte chokterapien Rusland, og 1 million russiske jøder rejste til Israel, hvilket gav mindre behov for palæstinensisk arbejdskraft, og Israel valgte en hårdere kurs overfor palæstinenserne, bl.a. byggede man flere [[bosættelser]] på besat land og palæstinenserne blev ramt hårdt økonomisk af ofte lukkede grænser. I 2000 skete der flere ting: palæstinenserne startede den 2. [[intifada]] (opstand), Israel påbegyndte bygningen af en gigantisk [[Israels mur på Vestbredden|'sikkerhedsmur']], Israels store IT-industri blev ramt da [[Dot com-boblen|'dot.com-boblen']] sprang, og regeringen valgte at øge militærudgifterne og opfordre IT-virksomhederne til at satse på salg af 'sikkerhed', således at man gik efter "sikkerhed, ikke fred". De israelske firmaer var derfor godt placeret, da USA i 2001 fik stor efterspørgsel efter dette samt 'terror-bekæmpelse', som Israel også har ekspertise i efter kampen mod de besatte palæstinenseres modstand. Resultatet er, at Israel ikke længere har en økonomisk interesse i fred, fx førte [[Libanon-krigen 2006|krigen med Libanon i 2006]] til højere israelske aktiekurser.
 
=== USA 2001 ===