Slesvig-Holsten-Gottorp: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Map |
Kuddel (diskussion | bidrag) lidt mere |
||
Linje 1:
[[Fil:Map SLH-1650dansk.png|thumb|Hertugdømmerne Slesvig og Holsten omkring 1650 med kongelige og hertugelige (gottorpske) dele]]
[[Fil:Schloss Gottorf 0728.jpg|thumb|[[Gottorp Slot]] i Slesvig]]
'''Slesvig-Holsten-Gottorp''', '''Holsten-Gottorp''' eller '''den gottorpske hertuglinie''' var et fyrstehus i [[hertugdømmerne]] [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og [[Holsten]]. Fyrstehuset har fået navn efter [[Gottorp Slot]] i [[Slesvig by]].
Hertug [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]] erobrede 1559 sammen med medhertug og kong [[Frederik 2.]] den hidtil frie bonderepublik [[Ditmarsken]]. [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik 3.]], der var hertug i årene 1616-59, knyttede nær forbindelse til [[Sverige]] og vandt for en kort tid suverænitet over de gottorpske dele i Sønderjylland. Det var også ham som stiftede byen [[Frederiksstad]] ved Trenen og Ejderen. [[Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp|Christian Albrecht]], der var gottorpsk hertug i årene 1659-94, stiftede 1665 Kiels universitet og blev gennem sin yngre søn fyrstbiskop Christian August af Lübeck stamfader til en række svenske konger.
Efter den [[Store Nordiske Krig]] blev de gottorpske dele i Slesvig inkorporeret i den kongelige del, hvorefter [[Karl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp|Karl Frederik]] flyttede residensen til det holstenske [[Kiel]]. Med Karl Frederiks forbindelse med zarens datter Anna knyttedes gottorperne en alliance med Rusland. Deres efterkommere regerede Rusland som huset Romanov-Holsten-Gottorp helt indtil 1917.
'''Hertuger i de gottorpske dele i Slesvig og Holsten'''
|