Storkjove: Forskelle mellem versioner

| art = S. skuaSkua

'''Storkjove''' (Stercorarius skua) er en fugl i [[kjover]]familien. Den er kraftig bygget, 50 til 58 cm lang og har en vingespændvidde fra 125 til 140 cm. Yngleområderne iigger på [[Island]], i Norge, på [[Skotland|Skotlands øer]] og på [[Færøerne]], hvorfra navnet Skua stammer. Den lever som snylter på havfugle. Ligesom de andre kjover angriber den mennesker, der kommer for tæt på ynglekolonien. Vinteren tilbringer den på det åbne [[Atlanterhav]].

På afstand virker den næsten ensfarvet brun bortset fra store brune felter i vingen både på over og underside. Den flyver tungt og næbbet er groft og sort. De kan variere i dragten, mem ikke så meget som andre [[kjover]]. De juvenile fugle kendes på at kroppen er mere jævntfarvet og vingefelterne lidt mindre og de kan derfor let forveksles med [[mellemkjove]].

StorkjovenDen yngler på øerøene nord for Anarktic[[Sydpolen]] og i NordatlantenDens[[Nordatlanten]], yngleområde er begrænset tili det nordlige [[Skotland]], [[Island]], [[Færøerne]] og så langt nordpå som [[Svalbard]]. De kan yngle i små eller større kolonier på høje klippeøer og højtbeliggende, fugtige kystheder. Der er teorier om at storkjoven er udviklet som en selvstændig art, efter at nogle sydpolarkjover begyndte at yngle på den nordlige halvkugle og dermed ændrede ynglecyklus.

Omkring 1890 indgik storjkjovens næb som betalingsmiddel i [[næbtold]]en. En overgang var der kun fire par tilbage og først efter de blev fredet er bestanden efterhånden genoprettet. I 1930 fandtes ca. 70 ynglepar, 1946 ca. 200 ynglepar, 1961 550 ynglepar.