Wikipedia

Ólavsøka: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Arne List (diskussion | bidrag)
3.421 edits
mNo edit summary
m typo. Olaj ->Olai
Linje 1:
[[Billede:Føroysk fløgg á Ólavsøku.jpg|thumb|250px|Stor flagparade i [[Niels Finsens gøta]] på Ólavsøku.]]
[[Billede:Vaglið í havn á ólavsøku 2005 screenshot.jpg|thumb|250px|Stor samfund på [[Vaglið]] midt i byen 2005.]]
'''Ólavsøkan''' (eller på dansk: '''OlajfestenOlaifesten''', '''OlajOlai''', også ''OlaiOlaj'') er [[Færøerne]]s [[nationaldag]] den [[28. juli|28.]] og [[29. juli]]. ''Á Ólavsøku'' fejrer [[Færingerfæringer]]ne den norske konge [[Olav den hellige]] († [[29. juli]] [[1030]] i [[StikelstadStiklestad]]).
 
OlajfestenOlaifesten er i grunden en forening af [[politik]] og [[kristendom]], et udtryk for en kristen politisk kultur i dette archipelagørige i Nordatlanten.
Færingerne er det eneste nordiske folk, som valgte ''Sankt Olavs messe'' som national helligdag og ikke kun religiøst, men også politisk. Olav den hellige var norsk konge, ikke færøsk, men dog også færøsk helgen. Men på hans dødsdag i slaget på Stiklestad den 29. juli 1030 giver færingerne udtryk for det inderste af deres nationalitet.
Færingerne kalder deres nationalhøjtid for Ólavsøka, som er den færøske form for det latinske ''vigilia sancti Olavi'' (''vigilia'' = ''vøka'' på [[færøsk]] og mener ''vagt''). På dansk kaldes denne årligt tilbagevendende begivenhed ''Olaj-festen''. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.▼
 
▲Færingerne kalder deres nationalhøjtid for Ólavsøka, som er den færøske form for det latinske ''vigilia sancti Olavi'' (''vigilia'' = ''vøka'' på [[færøsk]] og mener ''vagt''). På dansk kaldes denne årligt tilbagevendende begivenhed ''OlajOlai-festen''. Helgenkongen Olav har altid indtaget en central plads i færøsk religiøs og politisk tradition og kultur.
På denne dag bliver Færøernes tusind år gamle parlament, [[Lagting]]et, åbnet i hovedstaden [[Tórshavn]]. Lagtingets medlemmer, medlemmer af [[Færøernes Landsstyre]], [[biskop]] og alle landets [[præst]]er og de højeste embedsmænd går i [[procession]] fra Lagtingshuset til [[Tórshavn Domkirke]] og efter en særlig ''Olajgudstjeneste'' tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale.▼
 
▲På denne dag bliver Færøernes tusind år gamle parlament, [[Lagting]]et, åbnet i hovedstaden [[Tórshavn]]. Lagtingets medlemmer, medlemmer af [[Færøernes Landsstyre]], [[biskop]] og alle landets [[præst]]er og de højeste embedsmænd går i [[procession]] fra Lagtingshuset til [[Tórshavn Domkirke]] og efter en særlig ''OlajgudstjenesteOlaigudstjeneste'' tilbage til Lagtingshuset, hvor lagmanden holder sin åbningstale.
Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på ''Olajdag''. Man ved fra gamle kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som national højtid. F.eks. står der i [[fårebrevet]] fra [[1298]], hvornår er årets frister for inkassosag. Én af de tre er Ólavsøkan. ▼
 
▲Der har altid været ceremonier omkring Lagtingets begyndelse på ''OlajdagOlaidag''. Man ved fra gamle kilder, at der kom mange mennesker til Tórshavn for at overvære begivenheden. Det var begyndelsen til Ólavsøka som national højtid. F.eks. står der i [[fårebrevet]] fra [[1298]], hvornår er årets frister for inkassosag skal være. Én af de tre er Ólavsøkan.
I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af Olajfestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år skuer processionen af lagtingsmænd, præster og embedsmænd fra Lagtingshuset til Domkirken og tilbage igen, forventer at se denne begivenhed som en naturlig del af den nationale højtidelighed.▼
 
▲I dag er lagtingsprocessionen (Ólavsøkuskrúðgongan) en fast del af OlajfestlighederneOlaifestlighederne. Den afspejler den gamle forbindelse mellem ting og kirke. Og de mange mennesker, som hvert år skuer processionen af lagtingsmænd, præster og embedsmænd fra Lagtingshuset til Domkirkendomkirken og tilbage igen, forventer at se denne begivenhed som en naturlig del af den nationale højtidelighed.
På ''Olajaften'' (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også [[kappróður]] (kaproning med [[færøbåd]]e) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. ''Olajudstillingen'' i [[Nordens Hus på Færøerne]] og ''Olajkoncerten'' er yderlige attraktioner for alle verdens færinger og turister.▼
 
▲På ''OlajaftenOlaiaften'' (Ólavsøkuaftan, den 28. juli) er der også [[kappróður]] (kaproning med [[færøbåd]]e) i Tórshavn. Det er årets sidste regatta i Færø-mesterskabet og højdepunkt. ''OlajudstillingenOlaiudstillingen'' i [[Nordens Hus på Færøerne]] og ''OlajkoncertenOlaikoncerten'' er yderlige attraktioner for alle verdens færinger og turister.
 
Den danske forfatter [[Lisbeth Nebelong]] skriver i sin roman ''Når engle spiller Mozart'':
:''I OlajdageneOlaidagene er den i forvejen store færøske gæstfrihed uden grænser. Gæster, der selv medbringer drikkevarer, modtages måske nok med særlig varme, men der skeles ikke småligt til hverken nationalitet, social rang eller politisk observans. Alle døre og hjerter står på vid gab, og enhver, der har lyst, er velkommen ''inn á gulvið'' og spise, drikke og danse med.''
 
Hilsen til OlajOlai er på færøsk: '''Góða Ólavsøku!'''
 
==Eksterne henvisninger==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Ólavsøka"