Vilje til magt: Forskelle mellem versioner

16 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
 
== Tankegangen ==
[[Nietzsche]] anså viljen til magt som den mest rammende beskrivelse af menneskets motivation eller drivkraft, mens [[Schopenhauers]] "viljen-til-livet"-aksiom, var forifølge ham, altikke gravede dybt nok, var for universelt og upræcist. [[Nietzsche]]Udgangspunktet kritiseredefor Schopenhauerhans vedkritik ataf tageSchopenhauer udgangspunk ivar en række eksempler, hvor mennesket øjensynligt har sat viljen til magt (andres magt eller magten over sit eget åndsliv) over selve livet. "Viljen til magt" er i høj grad en hermeneutisk idé og bygger grundlæggende på en opfattelse af subjektets rolle i verden som fortolkende. Viljen til magt bliver på den måde til fortolkningens og systematiseringens magt. Vi opnår altså kontrol over tilværelsen ved at fortolke den - dette, mener Nietzsche, er den centrale menneskelige drivkraft.
 
Grundpræmissen er den samme som i Schopenhauers værk, ifølge hvilket verden blot er subjektets "forestilling", der i sin essens er bestemt af viljen. På den måde er verden ikke defineret ved et telos eller faste idealer ligesom hegelianerne påstod - både Schopenhauer og Nietzsche modsatte sig den tyske idealisme og dens idé om at "alvisdommen" eller samfundet var i stand til at fuldbyrde eller skabe mening for individet. Løsningen på menneskenes lidelser lå ikke i tiden, i moralen eller samfundsstrukturen, da den samfundsmæssige overordning og moderniteten kun har frigjort menneskene og givet dem deres bestemmelse. Løsningen på livets meningsløshed og lidelse ligger i den enkeltes liv og i den enkeltes "forestilling", i den enkeltes vilje til fortolkning og organisering af verden. Nietzsche konkretiserer denne vilje som "viljen til magt", viljen til at overstige sig selv (jf. Nietzsches overmenneskebegreb) og ikke blot magte sin egen person, men hele verden. Viljen til magt er dermed viljen til at begribe verden, men også viljen til at frigøre sig fra de herskende værdier og på den måde fortolke verden som selvstændigt individ.
364

redigeringer