Klitmøller: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 41:
}}
'''Klitmøller''' er en by og tidligere [[ladeplads]] i [[Thy]], beliggende 10 km sydvest for [[Hanstholm]] og 17 km nordvest for [[Thisted]]. Byen har 825 indbyggere ([[2009]]) <ref>[http://www.statistikbanken.dk/BEF44 Statistikbanken Tabel BEF44]</ref>, men dette befolkningstal mangedobles i sommerhalvåret pga. sommerhusgæster. Byen befinder sig i [[Thisted Kommune]] og hører under [[Region Nordjylland]].
 
 
På grund af at byen hele året besøges af turister er der et varieret udbud forretninger som
[[supermarked]], [[bager]], [[røgeri]], [[kro]], [[bowling]]center, sportsforretning, butikker med [[kunsthåndværk]] og brugsting, [[guldsmed]], [[mekaniker]], [[frisør]], [[grafiker]], [[zoneterapeut]] og flere firmaer inden for bygge- og anlægsbranchen. I nyere tid er mange af de gamle fiskerhuse blevet renoveret, og der er bygget nye parcelhuse og almennyttige boliger.
Der er folkeskole til 5. klasse, skolen blev renoveret i 1998 og har fået en tilbygning med bl.a. mediateknik og værkstedslokale. Der er dagpleje børnehaven Sylen ligger ved siden af skolen. Plejecentret Klitrosen har 25 beboere og er et åbent center for byens pensionister.
 
Før søtrafikken 1957 blev flyttet til den nye havn i[[ Hanstholm]], var Klitmøller et driftigt fiskeleje, og hele miljøet fra dengang er stadig bevaret. Der drives fortsat lidt fiskeri fra Klitmøller, men i dag er stedet især kendt som et af områdets vigtigste fritidscentre.
 
DerPå Klitmøller Skole er folkeskoleder 6 årgange. Børnehaveklassen til 2 årgang er en aldersintegreret klasse. 3. og 4. klasse samlæses ligeledes. 5. klasse, skolenundervises for sig selv. Selve organiseringen tilpasses hvert år antallet af børn på de enkelte årgange. Skolen blev renoveret i 1998 og har fået en tilbygning med bl.a. mediateknik og værkstedslokale. Der er dagpleje og børnehaven Sylen ligger ved siden af skolen. Plejecentret Klitrosen har 25 beboere og er et åbent center for byens pensionister.
 
[[Klitmøller Kirke]] blev indviet den 3. Maj 1872 og er opført i røde mursten. Kirken blev første gang restaureret i 1949. 1966-67 fik sit nuværende udvendige udseende, med brune mursten uden kamtakgavle og indvendig blev kirke og kapel restaureret i 2000/2001.
 
== Byens historie ==
Navnet Klitmøller nævnesstammer førstefra, gangat der omkring år 1600, hvor nogle3 møller i byen helt ude ved Vesterhavet omgivet af klitter. Møllerne lå ved åen, der går fra Vandet Sø til Vesterhavet og disse møller blev brugt til at male korn beregnet på eksport til Norge. Omkring 1600 fandt de første optællinger af byens indbyggere fandt sted,. og byenByen blev kendt for sin [[skudehandel]] med Sydnorge. ByenDens var specielt velegnet, da den liggerbeliggenhed i en bugt med gode landingsforhold, samtidigog medde atkun det110 erkm. det punkt, hvor der er den korteste afstand mellemtil [[Norge]] oggjorde [[Danmark]],den nemligtil 110et kmvigtig udskibsnings sted. Man benyttede sig af en bestemt type skibe, kaldet sandskuder som næsten udelukkende kendes fra denne form for sejlads. Skibene var fladbundede og var konstrueret på en sådan måde, at de kunne trækkes op på land om vinteren.
 
I Sydnorge var der mangel på madvarer, så hovedeksporten bestod af korn, rug og andre landbrugsprodukter. Med sig tilbage havde sandskuderne tømmer fra de norske skove, som der var mangel på i [[Thy]] på daværende tidspunkt. Byen var derfor længe af meget stor betydning for hele området, da den på det tidspunkt var den mest betydningsfulde handelsby i området. Flere af skudeskipperne formåede da også at blive umådeligt rige efter datidens forhold.
Line 54 ⟶ 59:
En af de ting, der havde stor betydning for Klitmøllers succes, var, at [[Agger Tange]] var lukket, og man kunne dermed ikke komme ind i [[Limfjorden]] med skib, medmindre man sejlede omkring [[Skagen]] og ind på den østlige side af [[Jylland]]. Det gjorde, at specielt købmændene fra [[Thisted]] handlede med skudeskipperne i Klitmøller, men der var desuden en direkte vej mellem Klitmøller og [[Aalborg]], hvilket beskriver lidt om den store handel, der foregik i området. Skudehandlen foregik flere steder langs den nordvestjyske kyst, men vigtigst af alle stederne var Klitmøller. Byen havde sin storhedstid mellem år [[1660]] og år [[1810]] og mistede sin daværende centrale betydning, da havet brød igennem ved [[Agger Tange]], og der dermed blev fri passage for sejlads ind i [[Limfjorden]].
 
Redningsstationen i Klitmøller blev oprettet 1847 og 1852 kom stationen under Redningsvæsenets organisation, og 1860 blev stationen udvidet til også at være bådstation. Stationen blev nedlagt i 1979. Fra 1852-1954 var der 57 aktioner, hvor der blev reddet 543 mennesker.
I slutningen af 1960`erne sandede indsejlingen til og fiskebådene forsvandt.
 
== Foreninger ==
Klitmøller Idrætsforening blev i første omgang stiftet som Klitmøller Boldklub blev stiftet i 1933. I 1950´erne købte klubben et stykke jord på ca. 17500 m2, og her har klubben stadig egen fodboldbane og klubhus med baner, omklædningsrum og redskabsrum.
 
Klitmøller Borger- og Handelsstandsforenings formål er at fremme borgernes og erhvervslivets interesser på en sådan måde, at antallet af lokale arbejdspladser øges eller bevares til sikring af såvel offentlig som privat service samt det gamle bymiljø og den omkringliggende natur. Af foreningens aktiviter erkan nævnes blandt andet strandrensning, [[Sankthans]aften, byens juletræer og julebanko.
 
 
== Natur ==
 
På sandklitterne ved byen vokser bl.a [[marehalm]], [[hedelyng]], [[revling]],
[[strand-mandstro]] og [[Klokke-Ensian]], som findes mange steder på klitheden. På klithederne yngler bl.a. [[Tinksmed]]en og [[trane]]n. Mod øst ligger de store nåletræsplantager Nystrup, Vandet og Vilsbøl med de to store søer Vester Vandet sø og Nors sø.
Line 69 ⟶ 71:
Klitmøller Å slynger sig fra Vandet sø ned gennem Kvadderkjær og Klitmøller by til udløbet i [[Vesterhavet]].
== Turisme ==
 
I nyere tid er Klitmøller blevet kendt som et yndet turistmål, og der findes mange sommerhuse i området. Derudover er byen kendt for gode muligheder for badning og [[surfing]]. Ofte bliver byen nævnt som "Det kolde [[Hawaii]]" og det er specielt disciplinen [[Waveperformance]] indenfor [[windsurfing]] samt [[surfing]], der er optimale forhold for. Byen har været vært for de danske mesterskaber i [[Waveperformance]] stort set hele vejen op gennem 90'erne samt EM i [[1996]] og VM i [[1998]]. Den relativt nye sport [[kitesurfing]] har også fået mange udøvere fra Danmark og udlandet til at drage til Klitmøller, hvor der er ofte er stærk vind og store bølger.
Ved den gamle landingsplads ligger den 12 meter lange fiskekutter "Bellis T97" som minde om en svunden tid, hvor man hver dag trak bådene op på stranden.
 
I nyere tidDer er Klitmøller blevet kendt som et yndet turistmål, og der findes mange sommerhuse i området. Derudover er byen kendt for gode muligheder for badning og [[surfing]]. Ofte bliver byen nævnt som "Det kolde [[Hawaii]]" og det er specielt disciplinen [[Waveperformance]] indenfor [[windsurfing]] samt [[surfing]], der er optimale forhold for. Byen har været vært for de danske mesterskaber i [[Waveperformance]] stort set hele vejen op gennem 90'erne samt EM i [[1996]] og VM i [[1998]]. Den relativt nye sport [[kitesurfing]] har også fået mange udøvere fra Danmark og udlandet til at drage til Klitmøller, hvor der er ofte er stærk vind og store bølger.
 
Der er mange muligheder for overnatninger, varierende fra sommerhuse til værelser. Mange udlejningsbureauer har etableret sig i byen og der er to autoriserede campingpladser.
Line 77 ⟶ 82:
 
== Eksterne henvisninger og kilder ==
*[http://www.hanstedkirke.dk/klmkirke.htm Klitmørke Kirke]
*[http://d17815260.u174.surftown.dk/ Klitmøller.dk]
*[http://redningshus.dk/om/ Klitmøller Redningsstation]
*[http://www.northseatrail.org/show_single_article.php?article_id=2830&lang=uk Charlotte boje H. Andersen: Klitmøller]
*[http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_10rk_0005-PDF/hto_10rk_0005_78351.pdf C. Klitgaard: "Nordjylland og det norske Sørland. Skudehandelens Indvirken paa Befolkningsforholdene" (''Historisk Tidsskrift'', Bd. 10, rk. 5; 1939)]