Versionen fra 20. feb. 2010, 20:45 redigér Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits m Tilføjet underafsnit + int. henvisninger ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. feb. 2010, 19:17 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, replaced: fx. → fx Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Image:Form of government parliamentary.png\|right\|400px\|thumb\| Konstitutionelle [[monarki]]er med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet [[præsident]] er mærket med '''orange'''. [[Præsidentialsystem]]er med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.]] '''Parlamentarisme''' er en [[statsform]], hvor en [[regering]] enten skal have et flertal i [[parlament]]et bag sig (positiv parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme). Historisk er parlamentarismen udviklet i [[England]] som en praktisk foranstaltning, der skulle sikre en [[folkelig kontrol]] med regeringen. Parlamentarisme er direkte knyttet til [[demokrati]]et som styreform i en [[suverænitet\|suveræn stat]]. Der findes eksempler på parlamentarisme i såvel [[republik]]ker som [[monarki]]er. (Se kortet til højre) Line 11 ⟶ 10: • At kontrollere regeringen Proceduren for [[lovgivning]]en er normalt beskrevet i landets [[forfatning]]. Proceduren for den folkelige kontrol med regeringen kan ligeledes være indskrevet i [[forfatning]]en, men det er ikke altid tilfældet. <ref> I Danmark fastslår Grundlovens § 15 blot, at regeringen enten skal træde tilbage eller udskrive valg, hvis et flertal udtaler mistillid til [[statsminister]]en. Et andet krav til regeringen er, at den ligeledes skal træde tilbage eller udskrive valg, hvis [[finanslov]]en ikke kan opnå flertal i det danske parlament, [[Folketinget]].</ref> Kontrollen kan enten bestå i, at regeringen må træde tilbage, hvis den ikke kan skabe et flertal i parlamentet, eller i, at regeringen i denne situation udskriver valg. <ref> Jf. Rasmussen (1972), bd. 2 s. 225. I Norge må regeringen i denne situation altid gå af, idet den ifølge forfatningen ikke kan udskrive valg i ”utide” </ref> I nogle stater, herunder [[Danmark]] sker dette formelt ved, at Parlamentet udtrykker sin mistillid til [[regering]]en. ==Typer af parlamentarisme== Line 20 ⟶ 19: Negativ parlamentarisme Begge typer kan i praksis fungere i et politisk system med [[forholdstalsvalg]] <ref> Som fx. i de nordiske lande og Tyskland</ref> og i et politisk system med [[Valgmetode\|flertalsvalg i enkeltkredse]].<ref> Som fx i Storbritannien</ref> === Positiv parlamentarisme === Positiv parlamentarisme findes i to udformninger: * I den ene variant, der findes i bl.a., [[Spanien]] og [[Tyskland]] <ref> En komplikation er, at det kun gælder 1. behandlingen her </ref> kræves [[absolut flertal]] blandt alle medlemmer af parlamentet, før regeringen kan tiltræde. * I den anden variant, der findes i bl.a. [[Belgien]], [[Irland]], [[Italien]] og [[Holland]] kræves almindeligt flertal blandt de fremmødte. Line 30 ⟶ 29: Negativ parlamentarisme findes ligeledes i to udformninger. * I den ene variant, der findes i bl.a. [[Sverige]] og [[Portugal]], er kravet, at et absolut flertal blandt parlamentets medlemmer ikke stemmer imod regeringens sammensætning. * I den anden variant, der findes i bl.a. [[Storbritannien]], [[Danmark]],[[ Norge]], [[Finland]] og [[Island]] er en afstemning om regeringens autoritet kun nødvendig, hvis der fremsættes et [[ mistillidsvotum]]. ==Virkninger af parlamentarisme== Det anføres ofte, at et parlamentaristisk system ikke har fuldstændig magtdeling, da regeringen udgår af parlamentet <ref> I de fleste tilfælde kan regeringens medlemmer samtidig være medlem af parlamentet og har således en dobbeltrolle i magtdelingen</ref> I den præsidentale styreform er den folkevalgte præsident normalt uafhængig af parlamentet. <ref> I USA kan præsidenten således blokere for [[implementering]]en af vedtagne love gennem nedlæggelse af [[veto]].</ref> Positiv parlamentarisme har historisk set oftere medført bredere regeringsgrundlag end negativ parlamentarisme, hvor [[mindretalsregering]]er med spinkelt flertal oftere forekommer. <ref> Damgaard (1990)</ref> Effekten af parlamentets kontrol med regeringen er næppe knyttet til en af de to grundformer, men afhænger i højere grad af antallet af politiske partier i parlamentet og af [[valgmetode]]n. == Parlamentarismens historie i Danmark == Line 59 ⟶ 58: == Eksterne henvisninger == [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0026-PDF/po_0026_93901.pdf Louise Andersen: "Dansk parlamentarisme: Politiske og retlige normer under opbrud?" (''Politica'', Bind 26; 1994)] [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/po/po_0001-PDF/po_0001_93273.pdf Hans Bagge Nielsen og Jan Henrik Nyheim: "Træk af dansk parlamentarisme 1901-1968" (''Politica'', Bind 1; 1968)]

Parlamentarisme: Forskelle mellem versioner