Gamla stan: Forskelle mellem versioner

[[Image:Gamla_stanGamla stan-600px.jpg|thumb|400px|Panoramabillede af Gamla stan set fra havnen]]

[[Stockholm]] grundlagdes i [[1200-tallet]] ved det store borganlæg, som [[Birger Jarl]] havde ladet opføre. [[rådhus|RådhusetRådhus]]et byggedes ved hovedtorvet (Stortorget), og bag ved dette lå bykirken, som nu udgør den ældste del af Storkirken. Fra torvet udgik gader mod byportene. Den vigtigste, Köpmansporten, førte ned til havnen ved Saltsjön.

De ældste kendte og bevarede [[gadenavn|gadenavne]]e i [[Stockholm]] og Gamle Stan er Köpmangatan, der første gang nævnes i [[1323]] og Skomakargatan, der nævnes nogle år senere. Fra [[1400-tallet]] findes navnene Stortorget, Kornhamn, Slottsbacken og Järntorget, ligesom mange [[navn|navne]]e af [[kristen]] [[karakter]] dukker op, fx Store Gråmunkegränd, Svartmangatan og Själagårdsgaden. Selv Kindstugatan og Kåkbrinken dateres tilbage til 1400-tallet.

Fra [[1500-tallet]] kender vi gaderne Prästgatan, Brunnsgränd og Skottgränd m.fl. Af 1600-tals navne er de fleste knyttet til personnavne, fx Skepper Olofs Gränd, Sven Vintappares Gränd og Baggensgatan. I [[1700-tallet]] opstår navne med tilknytning til [[gårdkøkken|gårdkøkkener]]er og krovirksomhed, fx Pelikansgränd, Drakens Gränd og Ankargränd (''gränd'' betyder [[gyde]]). Navnene Mynttorget, Gaffelgränd, Norra og Södra Dryckesgränd samt Tyska Brunnsplan.

Kun få gadenavne stammer fra [[1800-tallet]]. I [[1900-tallet]] navngav man mest [[kaj|kajer]]er, [[bro|broer]]er og [[trappe|trapper]]r, fx Bankkajen, Stallbron og Helgeandstrapperne. På dette tidspunkt byggedes også en del broer, fx. Centralbron mellem Norrmalm og Södermalm, der løber mellem Gamla Stan og Riddarholmen.

*Mårten Trotzigs gränd, Stockholms smalleste gyde, 90  cm og 36 trappetrin