Versionen fra 17. jan. 2010, 01:40 redigér Ramloser (diskussion \| bidrag) Administratorer 12.873 edits m →‎Kvalitative metoder ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. feb. 2010, 19:37 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, replaced: fx. → fx (2) Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Sociologisk metode''' er den faglige betegnelse for fremgangsmåden ved [[sociologi]]ske undersøgelser. I praksis er der tale om et sæt af metoder, der skal sikre undersøgelsens [[videnskabelige redelighed]]. Sociologisk metode beskæftiger sig især med [[norm]]er for indsamling af [[data]], bearbejdning eller gruppering af data og rapportering af resultaterne.<ref>Hellevik, Ottar (1995): ''Sosiologisk metode'', Universitetsforlagets Metodebibliotek, Oslo</ref> Uanset, hvilken [[metode]], en [[forsker]] anvender, stiller fagtraditionen nogle krav til en sociologisk undersøgelses [[repræsentativitet]] og gyldighed. [[Fil:Max Weber 1894.jpg\|thumb\|250px\|Portræt af Max Weber, "fader" til sociologisk metode.]] == Indsamling af data == Indsamling af [[data]] skal foregå i henhold til nogle normer for præcision og pålidelighed. Præcision i indsamlingen af data kaldes med et fagudtryk ''reliabilitet''. Pålideligheden betegnes ved fagudtrykket ''validitet''. <ref> Manglende reliabilitet opstår fx, hvis et antal spørgeskemaer ikke er udfyldt korrekt; manglende validitet opstår fx, hvis indsamleren har udfyldt de tomme felter på de mangelfulde skemaer.</ref> == Registrering af data == [[Registrering]]en af data skal ligeledes være præcis og pålidelig. Hvis der foretages en form for måling i forbindelse med lagring af data, er validiteten udtryk for [[måleinstrument]]ets pålidelighed.<ref> Jf. fx Just, Steen (2000), s. 44</ref> Hvis undersøgelsen omfatter et [[spørgeskema]], er kravet om præcision knyttet til formuleringen af spørgsmålene, mens validiteten angår, om spørgsmålet er entydigt. Line 17 ⟶ 16: === Kvantitative metoder === Kvantitative metoder omfatter systematisk indsamling af data, der udtrykker nogle karakteristiske forhold for den gruppe, som undersøgelsen omfatter, normalt betegnet som [[population]]en, (P). Populationen kan fx. udgøre "hele den danske befolkning" eller "alle erhvervsaktive i den danske befolkning". Hvis den undersøgte gruppe er meget stor, kan det være nødvendigt at udtage en [[stikprøve]], (n). Stikprøven skal være repræsentativ, for at undersøgelsen anses for gyldig. Vurderinger af [[repræsentativitet]] tager udgangspunkt i [[normalfordeling]]en. === Kvalitative metoder === Kvalitative metoder er kendetegnet ved, at forskeren går i dybden med nogle forhold, der vedrører en mindre deltagerkreds, fx. en klasse skoleelever. Observation og gruppeinterviews er blandt de hyppigst anvendte blandt mange. [[Evaluering]] har ofte en fremtrædende plads i undersøgelser, hvor kvalitative metoder er i spil. [[Diskurs]]analyse bygger ofte på anvendt kvalitativ metode. == Referencer == Line 32 ⟶ 31: *Jensen, Mogens Kjær (1991)'' Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning'', SFI:1, Socialforskningsinstituttet [[Kategori: Sociologi]]

Sociologisk metode: Forskelle mellem versioner