Chokdoktrinen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
RasM (diskussion | bidrag) ifølge Klein indsat overalt for at slippe for POV |
RasM (diskussion | bidrag) Anmeldelser |
||
Linje 108:
Virkningen af de chok, forskellige samfund er blevet ramt af, aftager med tiden, selv om det ofte tager en generation. Dette ses ifølge Klein tydeligst i [[Sydamerika]] efter diktaturerne, hvor venstrefløjen i mange lande er kommet til magten på en politik om mindre [[ulighed]], fx via [[nationalisering]]er og [[jordreform]]er og [[velfærd]]. Disse lande støtter hinanden ([[ALBA]]) men ikke gennem frihandelsaftaler, fx låner [[Venezuela]] penge til andre lande, så de undgår IMF's krav.
== Anmeldelser ==
Lotte Folke Kaarsholm i Information (5. oktober 2007): "The Shock Doctine er ikke noget teoretisk værk. Der skal forsimples meget i de økonomiske teorier for at skrive et faktabåret stykke ideologisk verdenshistorie som det, Naomi Klein har leveret. Men som økonomen Joseph Stiglitz skrev i sin anmeldelse af bogen i New York Times, er den ideologi, hun angriber, skyldig i betydeligt mere alvorlige simplificeringer i liberaliseringsideologernes tro på, at det perfekte marked kan skabe det perfekte samfund, når blot vi først lige har fået ryddet alt rodet væk. Den naivitet har været dødelig, det synes grundigt bevist. Og den førstehåndsdokumentation, Naomi Klein fremlægger i sit nye kæmpeværk, vil være uvurderlig for fremtidens spekulationer om, hvor den vestlige verdens frihedstriumftog helt præcist gik galt."
Henrik Ørholst i Jyllands-Posten (31. oktober 2007): "Det er en mursten. Men det er en fantastisk bog, Naomi Klein har skrevet, The Shock Doctrine... På intet tidspunkt føles bogen tung og kedelig. Tværtimod. Hun er økonomernes svar på superkrimiforfatteren Stieg Larsson. The Shock Doctrine er spændende skrevet. Hvis man er interesseret i samfundets udvikling i et nyt perspektiv... Det er svært at finde huller i den omfattende bog. Hendes research er stor og hun er i stand til at skrive klart og logistik, og på intet tidspunkt bliver man træt af at læse bogen. Budskabet er kompliceret og interessant... Bogen største udfordring er, at de, der virkelig har brug for at læse den, ikke har den tid, der skal til for at kværne de mere end 500 sider (med noter og stikord). I stedet vil det blive en bibel for det bæredygtige segment af café latte-drikkende mennesker med de rigtige meninger, hvor udenrigspolitik og det at gøre en forskel er indskrænket til der, hvor krydset bliver sat hver fjerde år."
Lasse Horne Kjældgaard i Politiken (1. juni 2008): "Naomi Kleins udredning af det katastrofekapitalistiske korstog, der har hærget verden i fire årtier, burde vække lige så stor opmærksomhed som Eisenhowers berømte advarsel om det militærindustrielle kompleks... Hvis man tror, at liberalismen ikke har blod på hænderne og lig i lasten, kan den anbefales som en kraftig opfordring til at tro om. Med et spændingsniveau på højde med en thriller blotlægger Klein i bogen et skræmmende mønster i den nyere tids historie – den kyniske udnyttelse af kriser til at gennemføre økonomiske chokkure, der baner vej for fundamentale samfundsændringer uden demokratisk opbakning. I ét ord: ’Chokdoktrinen’... Naomi Klein optræder skiftevis som journalist i felten – som øjenvidne til krige og katastrofer – og som højtflyvende verdenshistoriker ved skrivebordet. Hendes metode i ’Chokdoktrinen’ er at påvise analogier, hvoraf mange er overbevisende, mens andre er mærkværdige."
Den svenske liberalist Johan Norberg har kritiseret Chokdoktrinen: "For at fremme sin egen politiske agenda udvælger hun de tal og informationer, der passer ind i hendes konspirationsteori, mens hun udelader alt det, der modsiger den, mener Norberg." Norberg har skrevet en bog som kritik af Chokdoktrinen, og Naomi Klein har svaret (se artikel<ref>http://www.information.dk/165692</ref>).
| |||