Reventlow: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 42:
Conrad Reventlow ejede desuden bl.a. Futterkamp, [[Clausholm]], [[Frisenvold]], [[Løjstrup]] og [[Kalø]]. Han gjorde både militær og politisk karriere, og var fader til [[Anna Sophie Reventlow]], der i [[1712]] blev viet til [[Frederik 4.]] Dronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist til sit barndomshjem Clausholm ved [[Randers]].
 
Dronning Anna Sophies halvbror, [[Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)|Christian Ditlev Reventlow]] deltog som [[general]] i [[Den Store Nordiske Krig]]. Han fik i [[1722]] af kongen tildelt [[baroniet Brahetrolleborg]] på [[Fyn]], og oprettede [[grevskabet Christianssæde]] på [[Lolland]], samt [[stamhus]]ene [[Stamhuset Frisenvold|Frisenvold]] og [[Stamhuset Krenkerup|Krenkerup]]. Christian Ditlev Reventlow giftede sig med [[Jørgen RantzauSkeel]]s kun 17-årige enke Benedicte Margrethe Brockdorff der havde en betydelig formue, og et talent for at forøge den yderligere. Ægteparret efterlod ved deres død store rigdomme i gods og rede midler, som i alt udgjorde en værdi af 744.000 [[Rdl]]. Dertil kom grevskabet Reventlow, et palæ i København, samt baroniet Brahetrolleborg, som gik direkte videre til den ældste søn, [[geheimekonferensråd]] og hvid ridder, [[Conrad Ditlev Reventlow]] (1704-50), præsident i [[Højesteret]] og [[stiftamtmand]] over Sjællands Stift. Han giftede sig med Vilhelmine Augusta, prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-49), og fik sønnen Christian Ditlev Reventlow. Sønnen døde imidlertid tidligt, og efterlod sig kun en enkelt datter, Juliane Frederikke Christiane Reventlow, der omtaltes som nordens rigeste arving. Hun giftede sig som 15-årig med [[Carl August von Hardenberg]] og fik en søn, men ægteskabet endte senere i skilsmisse, da hun i 1787 havde en affære med [[Prinsen af Wales]], den senere [[George 4. af Storbritannien|George 4.]] Sønnen Christian Heinrich Hardenberg-Reventlow blev dansk greve 1814.
 
Grevskabet Reventlow og baroniet Brahetrolleborg fulgte dog ikke ind ægteskabet med Hardenberg, men overgik i stedet til Juliane Frederikke Christiane Reventlows farfars yngre bror, [[Christian Ditlev Reventlow (1710-1775)|Christian Ditlev Reventlow]] (1710-1775), som var assessor i Højesteret, geheimekonferensråd og [[blå ridder]], og som allerede besad grevskabet Christianssæde. Han blev fader til de 2 måske mest kendte Reventlower: [[Statsminister]] [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]] − der særligt huskes for [[landboreformerne]], [[stavnsbåndet]]s ophævelse, [[fredskovsforordningen]] samt sin generelle politiske indflydelse i Danmark fra 1780'erne frem til [[statsbankerotten]] − og [[kammerherre]] [[Johan Ludvig Reventlow]]. Sidstnævnte var i et par år i statstjeneste, men trak sig [[1788]] tilbage til privatlivet for helt at hellige sig styrelsen af Brahetrolleborg, som han havde tiltrådt efter faderens død. Han havde, ligesom sin bror, en levende interesse for at forbedre sine bønders vilkår og dannede et råd på otte bønder, med hvem han forhandlede om alle godsets anliggender. Han ophævede [[hoveri]]et på sit gods, og arbejdede for reformer af skolevæsenet. Hans eneste voksne søn, kammerherre, Ditlev Christian Ernst Reventlow (1782 - 1854) der arvede Brahetrolleborg, var barnløs. Broderen, Christian Ditlev Frederik Reventlow, har derimod efterladt en talrig efterslægt.