Mývatn: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: be:Міватн
m Småret
Linje 1:
[[Fil:Mykort200.jpg|thumb|right|200px|Kort over Mývatn og de omgivende søer]]
 
'''Mývatn''' (38 km².) ''myggesøenMyggesøen'' er del af kommunen Skútustaðahreppur og et naturreservat i det nordøstlige Island ca. 50 km. syd for [[Húsavík]]. Søen har mange bugte,bugter holme,og ca. 40 øer og ligger 278 m. over havet i et [[vulkan]]sk aktivt område med specielle [[lava]]formationer i nærheden af krafla Krafla-vulkansystemet og har flere vulkankratere i og ved søen. Selvom Mývatn befinder sig i højlandet, har egnen omkring Mývatn altid haft relativrelativt mange indbyggere, som formodentlig skyldes søens rige dyreliv. Ved den nordlige del af Mývatn ved bygden [[Reykjahlíð]] har man fra 1960 til 1990 af molerslam udvundet [[moler]]. Af miljømæssige årsager blev værket med 100 arbejdspladser lukket. Ved Krafla ligger der et geotermisk kraftværk og vulkan-krateretvulkankrateret Viti ([[helvede]]!), med en kratersø nede i bunden. Seneste udbrud i [[Krafla]] var i 1984.
Søen har sit navn fra fra de om sommeren store myggesværme af overvejende harmløse [[dansemyg]], der er grundlaget for søens mange fisk og fugle. Om sommeren kan man i to perioder á 14 dage, observere store, søjleagtige, sorte sværme af dansemyg over søen. De underjordiske varme kilder og den lave dybde på 2-5 meter, giver en rig produktion af [[plankton]], der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle og er i øvrigt er et af verdens bedste yngleområder for ænder, som f.eks [[strømand]], [[islandsk hvinand]] og [[islom]]. Den 15 cm i diameter store kugleformede, grønne moskuglealge ''Kúluskítur'', Aegagropila linnaei, findes kun i Mývatn og i den [[japan]]ske sø Akan, men vokser også andre steder i en mindre størrelse.
 
== Historie ==
Linje 8:
Før i tiden har indbyggerne omkring Mývatn hovedsagelig været beskæftiget med [[landbrug]] og [[fiskeri]].
 
[[Langhus]]et ''skáli'' på Hofstaðir ved Mývatn, blev udgravet af Daniel Bruun i 1908 og igen af Olaf Olsen i 1965. Formålet med disse udgravninger var at undersøge det fra [[vikingetid]]en [[hedensk]]e [[tempel]] ''[[Hof]]'', som stednavnet og historiske beretninger indikerede lå på stedet. Siden 1991 har det [[islandsk]]e [[arkæologi]]ske [[institut]] (FSI) foretaget undersøgelser på stedet, hvor man har koncentreret indsatsen omkring langhuset og de tilstødende områder. Udgravningerne afdækkede nedsænkede bygninger, forskellige tilhørende bygninger samt de dertil relaterede aflejringer. Udgravninger blev også foretaget ved den [[middelalder]]lige [[Kirke (bygning)|kirke]] og [[kirkegård]].
 
I tiden under [[Christian 4.]] [[1578]] - [[1648]] udvandt den [[Danmark|danske]] [[flåde]] ved Námaskard [[svovl]] til fremstilling af [[krudt]].
Linje 14:
== Turisme ==
[[Fil:Mývatn.1.jpg|thumb|200px|Svovlkilde ved [[Námaskard]]]]
Søen Mývatn er af [[Europa]]s mest fuglerige søer med mange eksotiske andearter, som f.eks [[strømand]], [[islandsk hvinand]] og [[islom]]. Fra fjeldet Vindbergjarfjall er der en enestående udsigt ud over søen.
Naturreservatet Mývatn, regnes på verdensplan blandt naturens virkelige vidundere. Besøg bla. pseudokraterne ved Skútustadir, de 2000 år gamle lavaformationer i Dimmuborgir, de svovlstinkende mudderpøle ved Námaskard, hvor man på nært hold opleveoplever den termiske aktivitet. Jordoverfladen ved Námaskard består af en porøs bjergart, hvor overfladevand kan trænge ned i sprækker og kløfter. Her bliver det opvarmet og stiger igen op til overfladen i form af dampende vand, indeholdende molerslam og [[svovl]]. I nærheden af Námaskard er der et geotermiskegeotermisk anlæg.
 
<gallery>