Kirkemusik: Forskelle mellem versioner

* Kirkemusik knyttet til sang: De vigtigste former er [[hymne]], [[kantate]], [[Koral (musik)|koral]], [[motet]], [[messe (musik)|messe]], [[oratorium]], [[Passion (musikværk)|passion]] og [[rekviem]].

Den gamle kirkesang, særlig den gregorianske, var efter sin natur enstemmig. Flerstemmigheden kommer først op i [[10. århundrede]] ([[Hucbald]]s "Organum"<ref>Om munken Hucbald, død 930 og hans "Organum": [[:en:Hucbald|Hucbald]] og [[:en:Organum#History|Organum]] {{en sprog}}</ref> Mere udviklede former af flerstemmighed opstod fra [[12. århundrede]] i den såkaldte ''discantus'' eller ''déchant'', oprindelig vistnok en fransk kunstform med hovedsædet i [[Notre Dame]] i [[Paris]]. I løbet af 15. og 16. århundrede udviklede dette sig til en højst kunstfærdig [[kontrapunkt (musikteori)|kontrapunkt]]ik i den såkaldte [[nederlandske skole]] (fra [[Gilles Binchois]] og [[Guillaume Dufay]] til [[Johannes Ockeghem]], <!-- [[Hobrecht]]? Er muligvis Jacob Obrecht --> [[Jacob Obrecht]], <!--Josquin? Er højest sandsynlig Josquin Desprez --> [[Josquin Desprez]], [[Nicolas Gombert]] , [[Orlando di Lasso|Orlandus Lassus]] etc.). På to hovedpunkter strandede imidlertid denne skole: kunstfærdigheden udartede til kunstlethed, og teksten forsvandt aldeles i det kontrapunktiske stemmevæv. Omsider rejste kirken sig herimod, og det var ikke langt fra, at hele denne retning var blevet forkætret ved [[Tridentinerkoncilet|kirkeforsamlingen i Trident]] i 1564.<ref>Komponisterne i "den romerske skole" skabte musik under de begrænsninger som var formuleret af [[Tridentinerkoncilet]] i 1564, der tillod flerstemmig musik i kirkerne hvis den opfyldte faste kriterier: Teksten måtte være let at forstå, udtrykket skulle være værdigt og parodimesser var udelukket ([[:no:Romerske skole|"Den romerske skole"]] {{no sprog}}</ref>

Omtrent på samme tid bragte [[reformationen]] en omvæltning i kirkesangen: den protestantiske [[Koral (musik)|koral]] kom til verden. Med rette er [[Luther]] betegnet som føreren her &dash; han selv var en grundmusikalsk natur og forstod fuldt ud betydningen af at få menighedssangen ind i [[liturgi]]en som regelmæssigt led. Det er dog en misforståelse at tro, at Luther brød med den gamle latinske kirkesang, tværtimod, han ærede og elskede den, og bibeholdt den, så vidt muligt, i [[messe (gudstjeneste)|messe]]n. Men ved siden heraf gav han menigheden sange at synge, dels gamle latinske kirkemelodier, indrettede efter de ny krav, dels folkemelodier. Luther har fået ord for at have "komponeret" mange af disse koraler, men det turde nu anses for oplyst, at hans fortjeneste ligger i at have udvalgt dem og lempet dem til, altså, om man vil, "redigeret" dem. Med andre ord, han forholder sig til den lutherske kirkesang på samme måde som i sin tid [[Pave Gregor 1.|pave Gregor]] til den katolske kirkesang. Hans medarbejdere var især [[Johann Gottfried Walther]] og [[Ludwig Senfl]]. Den første udgav [[1524]] den første lutherske sangbog. En række tyske mestre fra [[17. århundrede]] arbejdede videre, til dels i kunstfulde former på samme sag: [[Sethus Calvisius]], [[Johannes Eccard]], [[Johann Crüger]], [[Hans Leo Hassler]], de tre Praetorius<ref>Liste over personer med navnet [[:de:Praetorius|Praetorius]] {{de sprog}} : [[:de:Hieronymus Praetorius|Hieronymus Praetorius]] (1560–1629), komponist -; [[:de:Hieronymus (III) Praetorius|Hieronymus (III) Praetorius]] (1614–1629), komponist -; [[:de:Jacob Praetorius der Ältere|Jacob Praetorius de ældre]] (o. 1520–1586), organist og komponist -; [[:de:Jacob Praetorius der Jüngere|Jacob Praetorius den yngre]] (1586–1651), organist og komponist -; [[:de:Johann Praetorius (Komponist)|Johann Praetorius]] (1595–1660), komponist -; [[:de:Michael Praetorius|Michael Praetorius]] (1571?–1621), organist og komponist -; [[:de:Michael (II) Praetorius|Michael (II) Praetorius]] (o. 1587–1624), komponist

For kirkemusik som kunst blev den omvæltning, der i musikkens historie fuldbyrdede sig hen imod år 1600, af stor betydning: [[opera]]ens tilblivelse og den dermed i forbindelse stående indførelse af et nyt stilprincip, det [[Homofoni|homofone]]. Som der for teatret blev komponeret operaer, blev der for kirken komponeret gejstlige dramaer. Heraf fremgik [[oratorium|oratoriet]] med [[Giacomo Carissimi]] (1605-74) i Rom som foregangsmand, en omformning skete af [[motet]]ter og salmekompositioner i ny homofon stilart, og der opstod ny former for kirkemusik, [[kantate]]n for én eller flere solostemmer, [[koncert (komposition)|koncert]]en for instrumenter.