Ekslibris: Forskelle mellem versioner

OprindeligOprindeligt nøjedes man,en bogejer som de fleste endnu den dag i dag, med ganske simpelt at skrive sit navn i bogen, undertiden: ''Est'' (derefter ejerens navn i [[genitiv]]) eller netop: ''Ex libris'' osvnavnet. Men fra omtrent [[1500]] begyndte man – i [[Tyskland]], synes det –tyskerne at indklæbe [[kobberstik|kobberstukne]] eller [[xylografi|xylograferede]] ekslibris foran i bogen,. Det var små papirsetiketter, der barmed ejermandens [[våben (heraldisk)|våben]], [[devise]] eller navn i kunstneriske slyngninger eller ornamenteret indfatning. Også kunstnereKunstnere som [[Albrecht Dürer]], [[Lucas Cranach]] og [[Jost Amman]] tegnede ekslibris. Fra henved midten af [[1600-tallet]] blev skikken meget almindelig i [[Frankrig]] og blomstrede i høj grad i [[1700-tallet]], da [[rokoko]]tidens elegante tegnere og kobberstikkere udførte mange sindrige og nydelige ekslibris, således fx [[François Boucher]], [[Hubert François Gravelot]], [[Charles Dominique Eisen]], [[Charles Nicolas Cochin]], [[Jean Michel Moreau]] og [[Augustin de Saint-Aubin]]. I Tyskland gav samtidig [[Daniel Niklaus Chodowiecki]] sig af med at komponere sådanne ejermærker.

Omtrent ved [[1850]] fik man fornyetfornyedes interesseinteressen for ekslibris, efter at de en tid havde været mindre udbredt. ManFlere begyndte at samle på de ældre og komponerede mangekomponere nye. Også i [[Danmark]], hvor manganske frafå af 1700-tallettallets kunsamlere har enkelte bogsamleres (som [[Henrik Hielmstierne]]s, og [[biskop]] [[Peder Hersleb]]s oghavde andre),ekslibris kom. henHen imod [[1900]] retkom Danmark godt med, idet navnlig [[Hans Tegner]] og [[Thorvald Bindesbøll]] tegnede adskillige. I udlandet (Tyskland f.eks.) blev der oprettet særlige ekslibrisselskaber, og i [[1941]] fik Danmark også et sådant: [[Dansk Exlibris Selskab]]. Siden kom også en ekslibrissamling på [[Frederikshavn Kunstmuseum]] til – en af de få museumssamlinger af ekslibris i [[Europa]] og en af de største i verden.