Forskel mellem versioner af "Germanium"

1 byte fjernet ,  for 10 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (+Karakteristiske træk (primært oversat fra enwiki))
'''Germanium''' er det [[atomnummer|32.]] [[grundstof]] i det [[periodiske system]], og har det [[Kemisk symbol|kemiske symbol]] '''Ge'''. Det er et skinnende, hårdt, gråhvidt halvmetal som står i gruppe 14, og har en del ligheder med dets to gruppenaboer [[tin]] og [[silicium]]. Germanium har fem naturligt forekommende [[isotop]]er med [[atommasse]]r fra 70 til 76. Germanium indgår i et stort antal [[organometal]]iske forbindelser, bl.a. [[tetraethylgerman]] og [[isobutylgerman]].
 
Germanium er relativt udbredt i [[Skorpe (geologi)#Jordens skorpe|jordens skorpe]], men i forhold til udbredelsen blev germanium opdaget sent, hvilket skyldes, at der kun findes få [[mineral]]er hvor det indgår i større komcentrationer. [[Dmitri Mendeleev]] postulerede i 1869 germaniums eksistens, samt nogen af dets egenskaber, baseret på positionen i Mendeleevs [[periodiskseperiodiske system]]. Han kaldte grundstoffet ''eka-silicium''. Næsten to årtier senere, i 1886, fandt tyskeren [[Clemens Winkler]] germanium i mineralet [[argyrodit]] (germanium(IV)octasølv(I)sulfid, {{chem|Ag|8|GeS|6}}). Winklers eksperimentielle undersøgelser af det nye grundstof var i overenstemmelse med Mendeleevs forudsigelser. Winkler opkaldte det nye grundstof efter sit hjemland, [[Tyskland]].
 
Germanium er et vigtigt [[halvleder]]materiale som bruges i [[transistor]]er og andet elektronik. Dets største brug er til [[Optisk fiber|optiske fibre]] og [[infrarød]] optik, og har også fundet anvendelsen til katalysatorer til [[polymerisering]]. Germanium udvindes primært fra [[sphalerit]]-malme (zink(II)sulfid, ZnS), men fås også fra [[sølv]]-, [[bly]], og [[kobber]]malme. Visse germaniumforbindelser kan irritere øjene, huden, lungerne og halsen.
Anonym bruger