Rodfordærver: Forskelle mellem versioner

Teoretisk set kan enhver rod angribes når som helst i dens livsforløb. Derfor er der tre forskellige metoder til sikring af træerne: Dyrkningsmæssige tiltag, kemisk og biologisk bekæmpelse. Det dyrkningsmæssige består i at plante arter med ringe modtagelighed for svampens angreb. Det kan dæmpe angrebene via rødder, og det kan på længere sigt helt rense et område for smittekim. Desuden vil en vel tilrettelagt blandingskultur give bedre udbytte og forebygge angreb. De kemiske bekæmpelsesmetoder omfatter forebyggende smøring af friske stubbe (”stød”). Ved at påføre [[stødnitrit]] omdanner veddets eget enzym, [[urease]] stoffet til [[ammoniak]], der fremkalder [[base (kemi)|basiske]] forhold, som svampens mycelium ikke kan overleve. Biologisk bekæmpelse er et alternativ til kemisk bekæmpelse, og man bruger for tiden et antal konkurrerende arter. Man har afprøvet mulighederne for at f.eks. ''[[Trichoderma viride]]'', [[Kæmpe-Barksvamp]] (''Phlebiopsis gigantea''), ''[[Bjerkandera adusta]]'' og ''[[Fomitopsis pinicola]]'' kunne optræde som konkurrenter og modspilleretil Rodfordærver. Kun ''Trichoderma viride'' og ''Phlebiopsis gigantea'' synes dog at vise gode resultater i retning af at fordrive Rodfordærver.<ref>A. Adomas, F.O. Asiebu og J. Stenlid: ''Conifer root and butt rot caused by 'Heterobasidion annosum' i ''Molecular Plant Pathology'', 2005, nr. 6, side 395-409</ref>