Urkristendommen: Forskelle mellem versioner

Den danske [[teolog]] og religionsforsker [[Per Bilde]] har i sin beskrivelse af udviklingen, der førte frem til dannelsen af den nye selvstændige religion, lagt vægt på en række brud og vendepunkter, der hver især øger afstanden mellem de dominerende jødiske grupper og tilhængerne af Jesusbevægelsen. I begyndelsen opfattede de kristne og omverdenen sig selv som jøder, men en række konflikter med de dominerende jødiske retninger og nytolkninger af deres trosforestillinger betød, at de kristne til sidst udskiltes som en separat religion.<ref>Per Bilde (1999) pp. 166</ref> De vigtigste tendenser i deres formodede kronologiske rækkefølge er:

# Jesusbevægelsen, der samledes omkring den jødiske prædikant Jesus i Galilæa.

#Opfattelsen af Jesus som en guddommelig figur etableredes i bevægelsen, et element der skulle blive et kernepunkt i den nye religion.

# Samtidig opstod en følelse af eksklusivitet blandt tilhængerne, at være noget særligt i forhold til de øvrige jøder; bevægelsen fik nu karakter af et [[sekt]]fællesskab.