Svend (drengenavn): Forskelle mellem versioner

'''Svend''' er et [[drengenavn]], der via olddansk "Swæn" stammer fra oldnordisk "Sveinn", hvis betydning er "fri mand i en andens tjeneste". Navnet forekommer på [[dansk (sprog)|dansk]] også i varianterne '''Sven''', '''Svenning''', '''Svenn''', '''Svenne''', '''Svein''' og '''Sveinn''', og ifølge [[Danmarks Statistik]] bærer over 27.500 danskere et af disse navne. Deraf hedder 24.000 Svend.

På dansk kan ordet også bruges som betegnelse for en mand, samt som [[svend (stilling)|stillingsbetegnelse]]. Sammen med [[Karl (navn)|Karl]] og [[Bonde]] hører Svend til blandt de mest almindelige gammeldanske personnavne, og har givet ophav til [[stednavn]]et Svendstrup, som det findes henved 30 af, fordelt over hele landet. Svend optræder som kongenavn, da en ny [[æt]] kommer på tronen i Danmark på 900-tallet. Ifølge [[Adam af Bremen]] hed også [[Gorm den gamle]]s bedstefar ''Suein'', og var indvandret fra [[Normandiet]]. Brugen af det typiske bondenavn i kongehuset tyder på, at knytlingerne ikke hørte til de gamle kongeslægter, men har slået sig op under [[viking]]etogterne. <ref>Kristian Hald: ''Personnavne i Danmark - oldtiden'' (s. 62-63), Dansk historisk fællesforenings håndbøger, København 1974</ref>