Versionen fra 24. jan. 2010, 01:12 redigér WeggeBot (diskussion \| bidrag) Botter 67.893 edits m Robot: Ændrer Kategori:Død i 1933; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. mar. 2010, 00:23 redigér fjern redigering PenguinBot (diskussion \| bidrag) Botter 26.093 edits m Typo fixing, replaced: f. eks. → f.eks. Gå til næste forskel →
Linje 69: === Delstatspolitiker og borgmester === [[Fil:CoolidgeLtGov.png\|right\|thumb\|Grace og Calvin Coolidge, omkring 1918.]] I 1906 nominerede den lokale republikanske komite Coolidge til valget til [[Repræsentanternes hus i Massachusetts]]. Han vandt en tæt sejr over den siddende Demokrat og repræsenterede [[Boston]] ved møderne i [[Massachusetts General Court]] i 1907.<ref>Sobel, 61</ref> I sin første periode sad Coolidge i mindre udvalg, og selvom han ofte stemte med partiet, var han kendt som en [[Progressive Party (1912)\|progressiv republikaner]] og stemte f. eks. for [[kvinders valgret]] og [[Syttende tilføjelse til den amerikanske forfatning\|direkte valg af senatorer]].<ref>Sobel, 62; Fuess, 99</ref> I løbet af sin tid i Boston fandt Coolidge sig en allieret i den vestlige [[Winthrop Murray Crane]]-faktion i delstatens Republikanske parti mod den [[Henry Cabot Lodge]]-dominerede faktion.<ref>Sobel, 63–66</ref> I 1907 blev han valgt til endnu en periode. I møderne i 1908 udtalte Coolidge sig frimodigt, men var stadig ikke en af lederne i den lovgivende forsamling.<ref>Sobel, 68–69</ref> I stedet for at konkurrere om endnu en periode i Huset, vendte Coolidge hjem til sin voksende familie og stillede op som Northamptons [[borgmester]] mod den siddende demokrat. Han var vellidt i byen og vandt over sin modstander med stemmerne 1.597 mod 1.409.<ref>Sobel, 72</ref> I løbet af sin første periode (1910 til 1911) forøgede han lærernes løn og fik en del af byens gæld ud af verden, mens han samtidig fik en mindre skattelettelse igennem.<ref>Fuess, 106–107; Sobel, 74</ref> Han stillede op igen i 1911 og besejrede den samme modstander med en lidt større margin.<ref>Fuess, 108</ref> Linje 84: \|} Coolidge's tale blev positivt modtaget og han tiltrak på den måde nogle beundrere. <ref>Sobel, 90–92</ref> Hen mod slutningen af hans embedsperiode foreslog mange af dem ham som viceguvernør. Efter at have vundet genvalget til Senatet med en større margin i valget i 1914 blev Coolidge genvalgt som senatspræsident af et enigt senat.<ref>Sobel, 90; Fuess, 124</ref> Da 1915-møderne nærmede sig deres afslutning, anbefalede Coolidge's støtter under ledelse af en anden student fra Amherst, [[Frank Stearns]], ham igen at stille op som viceguvernør. Denne gang tog han imod rådet.<ref>Sobel, 92–98; Fuess, 133–136</ref> === Viceguvernør === Linje 171: Coolidge er ofte blevet kritiseret for hans handlinger under [[Mississippi-oversvømmelsen i 1927]], som var den værste naturkatastrofe i Golfkystens historie helt frem til [[Orkanen Katrina]] i 2005.<ref name=floods>Sobel, 315; Barry, 286–287; Greenberg, 132–135</ref> Selvom han senere satte minister Hoover i spidsen for en kommission som skulle komme ofre for oversvømmelsen til undsætning, er Coolidge's manglende interesse for føderal oversvømmelseskontrol blevet kritiseret meget.<ref name=floods/> Coolidge mente ikke at det ville gavne noget at besøge regionen personligt efter oversvømmelsen, men snarere blive set som en politisk tilskuertribune, og han ønskede ikke at spendere de penge som oversvømmelseskontrol ville kræve.<ref>McCoy, 330–331</ref> Kongressen ønskede en lov som ville placere den føderale regering fuldstændigt som ansvarlig for lindring af tab som følge af oversvømmelse; Coolidge ville have at ejendomsejerne selv skulle stå med størstedelen af tabet.<ref>Barry, 372–374</ref> Da Kongressen vedtog en kompromisforholdsregel i 1928 nægtede Coolidge at tage æren for det, og underskrev lovforslaget i private omgivelser 15. maj.<ref>Greenberg, 135</ref> Coolidge var imod lynching og [[Ku Klux Klan]], som mistede sin indflydelse under hans embedsperiode.<ref> Alvin S. Felzenberg, "Calvin Coolidge and Race: His Record in Dealing with the Racial Tensions of the 1920s." ''New England Journal of History'' 1998 55(1): 83-96. </ref> === Udenrigspolitik === Linje 261: == Pensionering og død == [[Fil:Coolidge public address.jpg\|thumb\|left\|Coolidge taler til en forsamling på [[Arlington National Cemetery]]'s [[Arlington Memorial Amphitheater\|Memorial Amphitheater]] i 1924.]] Efter præsidentembedet tjente Coolidge som formand for den neutrale Jernbanekommission, som ærespræsident for Foundation of the Blind, som direktør for [[New York Life Insurance Company]], som formand for [[American Antiquarian Society]] og som bestyrelsesmedlem for Amherst College.<ref> [http://www.vermonthistory.org/arccat/findaid/coolidge.htm Coolidge Family Papers, 1802–1932,] Vermont Historical Society Library. Hentet 18. maj 2007</ref> Coolidge modtog en honorær [[Doktor i Retsvidenskab\|doktorgrad]] fra [[Bates College]] i [[Lewiston]], [[Maine]]. Coolidge udgav sin [[selvbiografi]] i 1929 og skrev en avisklumme, "Calvin Coolidge Says", i perioden 1930–1931.<ref>Sobel, 403; Ferrell, 201–202</ref> Med udsigt til at tabe valget i 1932 talte nogle Republikanere om at nægte Herbert Hoover som partikandidat, og i stedet få Coolidge til at stille op, men den tidligere præsident gjorde det klart at han ikke var interesseret i at stille op igen, og offentligt ville afvise ethvert forsøg på at vælge ham.<ref>Fuess, 457–459; Greenberg, 153</ref> Hoover blev gennomineret, og Coolidge støttede ham i flere radiotaler.<ref>Fuess, 460</ref> Linje 319: {{Amerikansk vicepræsident}} {{god}} {{DEFAULTSORT:Coolidge, Calvin}} [[Kategori:USA's præsidenter]] [[Kategori:USA's vicepræsidenter]] Linje 328: {{Link FA\|en}} [[an:Calvin Coolidge]] [[ar:كالفين كوليدج]]

Calvin Coolidge: Forskelle mellem versioner