Islandske verber: Forskelle mellem versioner

De stærke verber og reduplikationsverberne behandles normalt under ét. Der findes omtrent 150-200 af dem afhængigt af, hvor mange overvejende svage, men nok som stærke anerkendte verber man har på listen. En fuldstændig liste med litterært tilladte, men næppe omgangssproglige former, indeholder godt 200 verber. Dvs. der findes mange verber med dobbelt bøjning og også en mængde, der litterært undertiden bruges stærkt, men i det talte sprog svagt. Klassificeringen af de stærke verber foregår normalt efter graden af [[aflyd]].<!-- ablautsgrad.--> Af disse findes der der seks (for verberne, en syvende i sproget ellers<ref>Hvis man absolut vil vide det, så drejer det sig om korrespondencen '''á'''-'''ó''', som f.eks. ''r'''á'''mur'' (''hæs'') vs. ''r'''ó'''mur'' (''stemme'').</ref>), og reduplikationsverberne bliver normalt behandlet som en syvende klasse, indeholdende forholdsvis få verber, men netop i den klasse findes der en mængde undtagelser og særprægetheder. For en bedre forståelse af det hele må man henvise til de germanske sprogs ældre stadier, som f. eks. gotisk eller urnordisk<ref>Se Braune, Voyles, Krause elles Alexander Jóhannesson (1-3).</ref>.

!colspan="7"|Participium præteritum: haldinn (hovedsageligt &#132;„lider af&#147;“)