Nikolaj 1. af Rusland: Forskelle mellem versioner

Han tiltrådte ved broderens pludselige død og slog samme år et liberalt officersoprør ([[Dekabrist]]opstanden) ned med hård hånd. I hele sin regering var han kendt for et [[despotisme|despotisk]] styre og drev et stort hemmeligt politi og et netværk af spioner. Al kritisk litteratur blev bandlyst og flere intellektuelle gik i eksil i hans periode. Blandt hans få reformer var en justering af Ruslands lovkompleks og et forsøg på at effektivisere administrationen. Udenrigspolitisk var han stærkt imod revolutioner, og hans tilbud om militær støtte til at slå disse ned rundt om i Europa gav ham tilnavnet «Europas politimand». I [[1830]] afskaffede han det polske kongedømme efter en revolution og gjorde atter [[Polen]] til en russisk provins; 1849 hjalp han [[Østrig]] ved at knuse det ungarske oprør. På den anden side veg han ikke tilbage for at benytte nationale opstande mod f. eks. tyrkerne til russiske landudvidelser.