Forskel mellem versioner af "Sav"

14 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
m
Typo fixing, replaced: d.v.s. → dvs.
m (robot Tilføjer: br:Heskenn)
m (Typo fixing, replaced: d.v.s. → dvs.)
Klart nok peger ''Goodman'' på, at de svære savtakkede flintredskaber ikke er velegnede som egentlige save. Sådanne må simpelthen
fremstilles i metal - i hvert fald hvis de skal skære igennem materialet. Det forhindrer imidlertid ikke at man har kunnet skære spor i fx [[ben]] og [[hjortetak]] med en svær savtakket [[flintkniv]]. Det samme kan være tilfældet med bronzealdersaven.
[[Kobbersav]]e kendes fra [[Egypten]] (18. dynasti, ca 1480 f. Kr.) - bl.a. en henved 50  cm lang '''fukssvans''' dog kun tandet på den yderste halvdel. Goodman nævner at det var den typiske håndsav i omkring 2000 år. Fordi [[kobber]] er et temmelig blødt materiale er savene [[træksave]]. Først med indførelsen af [[jern]] ([[stål]]) blev det muligt at vende tænderne fremefter. Med mindre savbladet er sat i en stilling, hvad der er et eksempel på fra [[Schweiz]]. En sav fra Sibirien (6.-3. årh. f. Kr.) ligner i høj grad en moderne [[japansk sav]].
 
 
== Savtyper og Savnavne ==
 
 
[[Fil:Crosscut saw.JPG|thumb|200px|left|Fukssvanssav]]
Armsav, Bu(g)sav, buesav, (dialekt, Falster), rammesav, stelsav, stillesav, stillingssav, gennemskæringssav, kapsav, håndsav, håndværkersav, slidssav, stødsav, snedkersav, sinksav, tømmersav, kapsav, fodsav, tømrersav, brændesav, håndsav, børnesav, drengesav, lærersav, sløjdsav, grindsag (norsk) og muligvis bomsav (fynsk dialekt).
 
Den smalle svejfsav er en armsav, men er her i modsætning til den almindelige bredsav. Den "klassiske" stillingssav, der i forskellig størrelse og med forskelligt udformede tænder er blevet brugt - men som nu kun til dels bruges - af træsmede. Tænderne kan være ret- eller krydsfilede, de kan være grove eller fine, lige som vinklen i forhold til savryggen kan variere efter formålet. Klingelængden kan variere fra ca 400  mm på børnesaven til omtrent det dobbelte på en grov brændesav.
 
Armsavens bestanddele er en ramme, (sav)stillingen, (sav)ramme, -stel, gestel eller armstilling, bestående af to arme, og en bom (bjælke, midterstang), der sidder fastgjort midt mellem armene. Ifølge Håndbog for Snedkere kaldes den øverste del af armene snorstykke, og den nederste håndstykke. Nederst på armene er savbladet ved hjælp af to (sav)angler, fastgjort til et par krykker (der osse kaldes kryk, knibe, knag(e), horn, (sav)skrue, (sav)knap, eller savknap). Jf. Kaj Bom (Dialektforskningsinstituttet), har ordet dølle samme betydning, hvis den sidder i en brændesav. Savbladet spændes ved hjælp af en spændesnor, savsnor og en stillepind (spillemand, spænd(e)pind eller spænd(e)stok). Sinksaven har en klingelængde på ca 500  mm og ca 10 tænder pr tomme.
 
Håndværkersav er hvad CFP (1987) kalder en armsav med klingelængde på 750-800 750–800 mm og 3½-5 tænder pr tomme.
Fordelen ved armsaven er at bladet kan drejes i forhold til bommen, så denne kan gå langs siden af arbejdsstykket, og således at den der saver har frit udsyn til snittet.
 
[[Fil:Saw set 02.jpg|thumb|left|Savudlæggertang.]]
 
Savtænderne skal "lægges ud" - d.v.sdvs. at de skal være lidt bredere end klingen, for at saven ikke skal sætte sig fast i emnet. Hveranden tand skal til én side og hveranden til en anden side. Jo grovere tænderne er jo mere skal de lægges ud
 
 
 
 
Savtænderne skal "lægges ud" - d.v.s. at de skal være lidt bredere end klingen, for at saven ikke skal sætte sig fast i emnet. Hveranden tand skal til én side og hveranden til en anden side. Jo grovere tænderne er jo mere skal de lægges ud
 
Det gøres med en '''savudlæggertang''', der undertiden spøgefuldt kaldes en savødelægger.
25.677

redigeringer