Amalthea (måne): Forskelle mellem versioner

'''Amalthea''' er en af [[planet]]en [[Jupiter (planet)|Jupiters]] [[Måne (himmellegeme)|måner]]: Den blev opdaget [[9. september]] [[1892]] af [[Edward Emerson Barnard]], i øvrigt som den sidste der blev opdaget ved direkte observation — alle Jupitermåner der er opdaget siden, er blevet [[Fotografi|fotograferet]] før det første menneskelige øje så dem. I mange år havde Amalthea ikke noget officielt navn, blot '''Jupiter V'''; Jupiters 5. måne, efter det nummereringssystem som [[Galileo Galilei]] indførte da han opdagede de fire [[galileiske måner]]. Først i [[1975]] vedtog den [[Internationale Astronomiske Union]] at opkalde den efter [[Nymfe (mytologi)|nymfen]] [[Amalthea]] fra den [[Græsk mytologi|græske mytologi]], selv om navnet blev foreslået af [[Camille Flammarion]] og brugt uofficielt adskillige årtier før den officielle vedtagelse.

 

 

Den uregelmæssige facon fik astronomerne til at gætte på at Amalthea er en temmelig solid klippeblok; hvis den bestod af is eller tilsvarende svage materialer, ville dens egen tyngdekraft have trukket den sammen til noget nærmere kugleform. Hen imod slutningen af [[rumsonde]]n [[Galileo (rumsonde)|Galileos]] mission sendte man sonden tæt forbi Amalthea for at se hvor meget månens tyngdekraft ville afbøje sondens bane, og derigennem bestemme dens [[Masse (fysik)|masse]]. Sammenholdt med månens [[rumfang]] fik man en overraskende lav [[massefylde]], omtrent det samme som [[vand]]-is: Enten er Amalthea en solid klump is, eller også er den en meget løs "grusbunke" med en masse tomme mellemrum mellem "gruspartiklerne". Nylige observationer foretaget med [[Subaru-teleskopet]] tyder på at Amalthea faktisk består af is: I så fald er den ikke skabt i den omløbsbane den har nu, for i en fjern fortid har Jupiter været temmelig varm, og ville have smeltet en sådan is-måne. Derfor gætter man på at der er tale om en indfanget [[småplanet]].