Abbediet Cluny: Forskelle mellem versioner

1962. pp. 33-34</ref> Den cluniacensiske bevægelse knyttede sig i høj grad med pavemagten, der i højmiddelalderen var associeret med rigdom, pragt og involvering i politik. Og pavens prestige smittede af på Clunys og var med til at lægge grunden for ordenens indflydelse. Cluniacenserne oplevede et dyk i deres politiske indflydelse i begyndelsen af 12. århundrede, pga. økonomiske og administrative problemer, hvilket var med til at give plads til nye monastiske bevægelser som fx [[Cistercienserordenen|cistercienserne]]. Under [[Peter den Ærværdige]]s ledelse fik ordenen dog en genopblomstring og, den oplevede sit politiske højdepunkt, da flere af dens munke blev udnævnt til biskopper, [[legat]]er og [[kardinalKardinal (katolske kirke)|kardinaler]]er.