Symfoni: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: bn:সিম্ফনি |
No edit summary |
||
Linje 12:
I det [[19. århundrede]] gjorde [[Ludwig van Beethoven]] symfoniformen kendt, og komponister som [[Franz Schubert]], [[Carl Maria von Weber]] (2 symfonier), [[Robert Schumann]] (4 symf.), [[Felix Mendelssohn]] (5 symf.) og til dels [[Hector Berlioz]] og [[Franz Liszt]] er med i den "[[Romantikken|romantiske periode]]". De to sidstnævnte skrev næsten udelukkende symfoniske digte, i. e. énsatsede værker over et litterært tema, hvor de forsøgte med musikken at skildre en handling ell. udvikling.
[[Johannes Brahms]] fortsatte med sine 4 symfonier, hvor Beethoven, Schumann og Mendelssohn slap. Symfonierne vokser nu tidsmæssigt og bliver til det centrale i mange orkestre, der nu hedder [[symfoniorkester]]. Andre vigtige komponister i slutningen af 1800-taller er [[Anton Bruckner]] (9 symfonier), [[Antonín Dvořák]] (9 symfonier), [[Pjotr Iljitj Tjajkovskij|Tjajkovskij]] (6 symf.)og [[Camille Saint-Saëns]] (5 Symf.)
I det [[20. århundrede]] er det komponister som [[Sergej Rachmaninov]], [[Carl Nielsen]] og [[Dmitrij Sjostakovitj|Sjostakovitj]], som fortsætter med den traditionelle 4-satsede symfoni. Andre komponister prøver nye veje som [[Gustav Mahler]] med 10 symfonier, der sprænger de hidtil kendte symfoniske rammer, bl. i sin 3. symfoni med 6 satser og med benyttelse af solister og kor. [[Jean Sibelius]]' 7. symfoni er i kun 1 sats.
| |||